Da Microsoft for år tilbage proklamerede, at e-everything var nøgleordet for de kommende Dynamics NAV versioner, var det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt Dynamics NAV-systemet kunne flyttes og afvikles fra skyen, men i lige så stor grad også et spørgsmål om udnyttelse af eksisterende cloud services og teknologier på tværs af platforme og ERP-systemer. Med Dynamics NAV 2017 er e-everything kommet et ganske stort skridt nærmere.

Allerede i 2014 var det muligt automatisk at få opdateret valutakurser eller valideret CVR-numre direkte i NAV-applikationen via cloud services, og fra Dynamics NAV 2017 er det nu også muligt at trække på betalingsservices fra fx PayPal. Med integrationen til Microsofts kunstige intelligens Cortana kan du også få hjælp til at forudse dine varers afsætning eller dit cashflows udvikling baseret på dine egne data og Microsofts avancerede algoritmer. Alt sammen teknologi som kombinerer dine egne data med eksterne services.

 

Interesseret i at vide mere om det nye Dynamics NAV 2017? 

Læs mere her