En klar strategi, dyb specialisering, gode rammer og efteruddannelse i verdensklasse gør Elbek & Vejrup til den danske IT-branches bedste sted at arbejde.

Flere års tårnhøj medarbejdertilfredshed kulminerer nu med kåringen af rådgivnings- og it-virksomheden Elbek & Vejrup som den bedste arbejdsplads i hele den danske it-branche. Ifølge medarbejderne i branchen findes der ganske enkelt ikke et bedre sted at arbejde. Kåringen er foretaget af Great Place to Work, som analyserer og certificerer virksomheder globalt og dermed sætter standarden for exceptionelt gode arbejdspladser.

”Vi er enormt stolte af kåringen. Medarbejderne er vores suverænt vigtigste aktiv, så det er altafgørende for os, at de har en arbejdsplads, som de er glade for at være en del af. Når medarbejderne har det godt, har virksomheden det godt, og derfor er vi meget glade for at være IT-branchens bedste arbejdsplads”, siger Niels Elbek, administrerende direktør for Elbek & Vejrup.

Vi har skrevet en pressemeddelelse i forbindelse med kåringen som Danmarks bedste IT-arbejdsplads - læs den her 

Udover kåringen som Danmarks bedste IT-arbejdsplads, tog Elbek & Vejrup også specialprisen for udvikling med hjem.