Nu er det endnu lettere at arbejde sammen med Elbek & Vejrup for de kunder, der er inkluderet i rammeaftale ”02.18 It-løsninger og projekter". Vi er nemlig én ud af 60 virksomheder, som er kommet på rammeaftalen. Formålet med SKI-rammeaftalen er at øge effektiviteten ved anskaffelse af IT-løsninger. Kunder på SKI har mulighed for at købe ind med direkte tildeling, når der er tale om simple anskaffelser af software, standardaftaler med tilhørende timer. Udviklingsopgaver bliver tildelt gennem miniudbud. Aftalen omhandler et bredt sortiment af produkter og ydelser og inkluderer blandt andet software, timebaserede ydelser til udvikling samt vedligehold.

Rammeaftalen muliggør dermed, at det offentlige lettere kan købe komplette branchetilpassede IT-løsninger samt IT-projekter hos Elbek & Vejrup.

Vores branchespecialister står klar til at yde kyndig forretningsrådgivning og levere en løsning, der optimerer jeres forvaltning.

Kontakt os, hvis du ønsker en løsning, der skaber værdi gennem IT.