EV Business Intelligence – få indsigt i virksomhedens forretningsdata

Indblik i virksomhedens nøgletal er en essentiel del af det at drive en virksomhed. Ledelsen skal kunne gribe ind i rette tid, hvis der er områder, der ikke performer som ønsket. Afrapportering gennem en BI-løsning er således et vitalt værktøj for de fleste virksomheder – store som små.

Business Intelligence bruges ikke kun til  at forhindre eller spotte uregelmæssigheder som fx stigende omkostninger, men bruges også til at planlægge strategiske tiltag, der kan udvikle forretningen og organisationen. De rette data giver dyb indsigt i forretningen og er med til at åbne op for nye muligheder for som eksempelvis øget salg. Business Intelligence er redskabet, der giver beslutningstagere et datagrundlag så de kan træffe de rette strategiske beslutninger.

Tal er ikke bare tal


Der findes mange forkromede Business Intelligence-løsninger, som kræver mange timer at udvikle, for at systemet kan beregne og levere de data, man har brug for. Og måske endda flere end man egentlig har behov for. Tal er nemlig ikke bare tal. Al den data der ligger gemt i ERP-systemet, CRM-systemet, lagerstyringssystemet mv., skal beriges og konverteres til data, som direktionen eller ledelsen kan drage konklusioner ud fra.

Derfor er det BI-værktøjets fornemmeste opgave at kunne skabe relationer og sammenhænge mellem al den data, som virksomheden ligger inde med og samle det i ét system. Relationerne bygger bro mellem data fra fx ERP-systemet og lagerstyringssystemet og kan bruges til at spotte trends. Dermed har virksomhedens ledelse et godt beslutningsgrundlag for fremtidige tiltag, der skal sikre virksomhedens vækst.

Historiske data kan sammenholdes med her-og-nu data, og derigennem give forecasts på lager, finans, budgettering og mange andre områder.

Hvordan kan Business Intelligence understøtte din forretning?

Ud over forbedret styring og indsigt i virksomhedens aktiviteter, så kan Business Intelligence understøtte:

  • Forbedret salgsstyring
  • Optimering af indkøb og lager
  • Forbedret projektstyring
  • Forbedret økonomi

Det er nemt at opnå forbedret salgsstyring i virksomheden med et BI-værktøj, da salgsindsatser og resultater kan analyseres fra mange forskellige vinkler. Derved er det nemt at holde styr på hvilke kunder eller produkter, der er mest profitable, og ikke mindst hvilke der ikke er. Har en virksomhed fysiske produkter, kan Business Intelligence også give overblik over og indsigt i hele virksomhedens indkøbs- og supply chain-håndtering. Således kan man undgå høj lagerbinding, dalende leveringsevne og sikre sig, at leveringssikkerhed og leveringstider er optimale.

Ovenstående er blot nogle af de MANGE ting, som et BI-værktøj kan bruges til. I sidste ende kan det medvirke til øget vækst og minimering af omkostninger og tidsforbrug.

Standard Business Intelligence-værktøj til Dynamics NAV

EV Business Intelligence er en standard BI-løsning til Dynamics NAV. Drivkraften og motoren i et Business Intelligence-værktøj kaldes kuber. Det er disse kuber, der vendes og drejes for at hente al data og opbygge relationer og sammenhænge, så de kan forsyne virksomheden med brugbare data. Som standard i EV Business Intelligence medfølger 4 kuber: Salg, Køb, Lager og Finans. Ønsker man flere kuber tilkoblet, såsom retail, gøres dette let og med minimal udvikling.

Løsningen kender og forstår datastrukturen i Dynamics NAV. Det betyder, at EV Business Intelligence leverer de data, som du skal bruge på et splitsekund.

Men hvad hjælper data, hvis ikke de bliver leveret på en måde, som er let forståelig? Det har EV Business Intelligence taget højde for ved hjælp af brugervenlige dashboards fra Power BI, som præsenterer tal i tabeller, grafer og diagrammer.

For at være i stand til at reagere i tide, er det nødvendigt at kunne tilgå virksomhedens nøgletal uanset tid og sted. Derfor får virksomheder med EV Business Intelligence mulighed for at tilgå rapporter og analyser via mobil, tablet og PC – med samme brugervenlige dashboard.

Fordele ved EV Business Intelligence

Du får:

  • Data på et splitsekund og sparer dermed tid
  • Flotte rapporter via Power BI
  • En standardløsning til Business Intelligence som er hurtig at implementere
  • Mulighed for let at tilkoble flere dimensioner og dermed få flere rapporter

Få en demo af EV Business Intelligence

Ønsker du en demo af EV Business Intelligence så udfyld formularen. Derefter vil du blive kontaktet af en konsulent, der afdækker jeres behov og giver jer den demo, som matcher jeres forretning. På den måde sikrer vi, at demoen er præcist tilpasset til jer. Der er mulighed for, at softwaren installeres gratis i op til 30 dage, så I kan se den værdi, som BI-løsningen skaber.

Bestil BI-demo

Kontakt - klik for info

Kontakt

Elbek & Vejrup

- din samarbejdspartner Følg os på LinkedIn

Elbek & Vejrup

- din samarbejdspartner

+45 70 20 20 86

Følg os på LinkedIn

Udfyld formularen

Tak for din henvendelse!

Vi ringer tilbage hurtigst muligt