28. oktober 2025
Business Central i skyen er en fremtidssikret opgradering og investering
Mange danske virksomheder har i årevis styret forretningen med Microsoft Dynamics NAV (Navision). Selvom NAV historisk set har været en pålidelig ERP-platform, begynder alderen nu at vise sig i form af alvorlige begrænsninger. Microsoft har udfaset NAV (mainstream-support er ophørt), og det efterlader virksomheder uden løbende opdateringer eller nye funktioner.
Ældre NAV-systemer giver typisk manglende opdateringsmuligheder samt udfordringer med sikkerhed og integration til moderne løsninger. Samtidig lider de under begrænset funktionalitet, få automatiseringsmuligheder og en forældet brugergrænseflade.
Alt dette gør et gammelt ERP som NAV til en potentiel bremseklods for virksomhedens vækst og effektivitet, mens sikkerhedshullerne vokser.
Konsekvensen er, at et såkaldt legacy-system som NAV kan være dyrt og risikofyldt at drive videre. Integration med nyere systemer er besværlig, hvilket fører til isolerede data, ineffektivt arbejde og dobbeltindtastninger.
Desuden kræver ældre on-premise ERP-løsninger ofte tung IT-vedligeholdelse og specialtilpasninger for blot at holde trit med basale behov. Supporten fra Microsoft forsvinder snart helt, og det kan blive kostbart at opretholde over tid, samtidig med at man risikerer problemer med at opfylde nye lovkrav (fx bogføringsloven og ESG) på et udgået system.
Og vi er ikke helt færdige med ”det sure” endnu …
Krav om transparens, agilitet og integration
I dag er transparens, agilitet og systemintegration ikke bare luksuskrav eller ”corporate lingo”, men nødvendige forudsætninger for at drive en konkurrencedygtig virksomhed.
Beslutningstagere som CEO og CFO har brug for et klart realtidsbillede af forretningen på tværs af afdelinger for at kunne træffe datadrevne beslutninger.
Hvis data er spredt i siloer eller kun kan trækkes via besværlige manuelle processer, mister man det nødvendige overblik. Ligeledes kræver en dynamisk markedsplads, at virksomheden kan omstille sig hurtigt; nye forretningsmodeller eller ændrede arbejdsgange skal kunne implementeres uden måneders forsinkelse på grund af rigid it-infrastruktur.
Her kommer ældre systemer til kort, da de ofte er tunge at ændre og skal have tilretninger for hver ny behov. Samtidig forventer kunder og medarbejdere gnidningsløse digitale oplevelser, fx muligheden for at arbejde og samarbejde fra hvor som helst.
Og der er mere ...
Et andet kritisk punkt er integration. Moderne cloud-løsninger fra Microsoft og andre udbydere (CRM-systemer, e-commerce, BI-værktøjer osv.) er blevet standardkomponenter i forretningen, og de skal kunne tale sammen.
Problemer med at integrere til nye teknologier er da også en af de primære årsager til, at virksomheder søger mod nyere ERP-løsninger. Uden en sammenhængende platform risikerer man manuelle mellemregninger, fejl og forsinket rapportering.
Kravene til compliance og gennemsigtighed (fx finansiel rapportering til myndigheder og ejere) er også øget, og et forældet system uden de nyeste opdateringer kan gøre det svært at leve op til disse krav. Kort fortalt forstærker det moderne forretningsklima de smertepunkter, som et aldrende NAV allerede har; kløften mellem virksomhedens behov og systemets kapacitet bliver større for hver dag.
Men hvad gør vi så?
Løsningen er Dynamics 365 Business Central i skyen, der er designet netop til at imødekomme nutidens forretningskrav.
Business Central er i praksis den moderne cloud-baserede afløser for Dynamics NAV, og Microsoft anbefaler da også kunder at migrere hertil for at fremtidssikre deres ERP. Med Business Central får I en Software-as-a-Service-platform i skyen, der kontinuerligt udvikles og opdateres af Microsoft. Det vil sige, at systemet altid er på nyeste version, uden at I skal igangsætte dyre opgraderingsprojekter.
Resultatet er, at jeres virksomhed aldrig sidder fast på forældet teknologi, men derimod kan udnytte nye funktioner og forbedringer, så snart de er tilgængelige.
”Når du arbejder i NAV, er det svært at få adgang til de nye teknologier og funktioner, som Microsoft investerer i. Med Business Central i skyen får du en platform, hvor innovationen kommer til dig… automatisk,” understreger Ralf Daugbjerg, Solution Architect hos Elbek & Vejrup.
Konkrete fordele
Endnu vigtigere er de forretningsmæssige gevinster, som Business Central i skyen tilbyder. En opgradering til denne platform fjerner de tidligere nævnte barrierer og tilføjer en lang række fordele, der er relevante for hele organisationen:
- Automatisering og effektivisering: Business Central giver mulighed for at automatisere utallige processer; fra godkendelsesworkflows og fakturabehandling til rapportgenerering. Ved at reducere manuelle rutineopgaver frigøres tid til mere værdiskabende arbejde, og risikoen for fejl reduceres markant. AI-drevne indsigter og Microsoft Copilot kan understøtte og forbedre beslutningsgrundlaget.
- Skalerbarhed og agilitet: Business Central vokser med jer. Nye brugere, enheder og moduler kan tilføjes uden store investeringer. Løsningen tilpasses nemt nye krav, og funktioner opdateres automatisk. Mobil adgang sikrer, at ledelsen har indsigt og kontrol uanset placering.
- Sikkerhed og compliance: Data er beskyttet i Microsofts cloud-miljø, der leverer avanceret sikkerhed, adgangsstyring og overholdelse af gældende lovgivning herunder den danske bogføringslov og krav til rapportering om bæredygtighed. Med løbende sikkerhedsopdateringer og central brugeradministration er både data og systemet fremtidssikret.
- Fremtidssikring og innovation: Microsoft investerer tungt i Business Central. Med løbende opdateringer, tæt samspil med Office 365 og adgang til tusindvis af apps og udvidelser via AppSource, får I et ERP-system, der hele tiden udvikler sig med jer og markedet. Og her må vi ikke glemme Microsofts AI-assistent Copilot til Business Central i skyen. Copilot bliver et uundværligt værktøj, der vil lette mange manuelle arbejdsgange i jeres ERP. Og Copilot er under konstant udvikling.
Tydelig forretningsværdi ... med rabat
At opgradere fra NAV til Business Central i skyen er ikke blot et teknologisk skift. Det er en strategisk investering i virksomhedens fremtid. Beslutningstagere får adgang til bedre indsigt, reducerede driftsomkostninger og øget reaktionsevne. Organisationen bliver mere agil, og ERP går fra at være en hæmsko til en driver for vækst og innovation.
Microsoft tilbyder rabat ved skifte fra OnPrem til Cloud. Kontakt os for mere information og en uforpligtende snak.
Power BI og Business Central – det hotteste par i clouden
Er det tid til at migrere... til nyt ERP?