Kulturen i Elbek & Vejrup
Elbek & Vejrups vision er at være den foretrukne rådgivnings- og IT-partner inden for udvalgte brancher. Vi er ambitiøse og stræber konstant efter fortsat at være de absolut bedste til at levere forretningsløsninger, som skaber værdi for vores kunder. Det er vores overbevisning, at det kun opnås ved at have Danmarks bedste og dygtigste kolleger – såvel fagligt som personligt. Derfor arbejder vi hele tiden på at gøre vores arbejdsplads så attraktiv som muligt, så vi kan tiltrække samt fastholde de bedste og dygtigste kolleger.
Vi er overbeviste om, at vores kultur med en flad organisering og høj grad af medarbejderinvolvering er vejen frem for Elbek & Vejrups fortsatte udvikling. Den atmosfære og det sammenhold, vi oplever i hverdagen, bekræfter, at vi utvivlsomt er på rette spor.
Vores værdisæt er omdrejningspunkt for alt, hvad vi foretager os, og det skaber et fælles grundlag for os. Værdisættet har vi døbt AKSEL og det står for:
Arbejdsglæde
Kvalitet
Samarbejde
Engagement
Loyalitet
Vi lever efter en overbevisning om, at jo bedre vi er til at agere ud fra værdierne, desto flere tilfredse kunder og kolleger har vi.