Opfyld myndigheds- og kundekrav
Bæredygtighed i Business Central
Imødekom både dine kunders krav til dokumentation af jeres CO2-aftryk og myndighedernes krav - alt sammen direkte i Business Central.

Håndter bæredygtighed direkte i Business Central
Beregn og dokumenter virksomhedens CO2-aftryk direkte i Business Central
Bæredygtighed og ansvarlig forretningsdrift bliver stadig vigtigere for virksomheder i alle brancher. Med de nye krav fra CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er det essentielt at have de rette værktøjer til at håndtere ESG-data. Microsoft Dynamics 365 Business Central kan med det nye indbyggede bæredygtighedsmodul understøtte din virksomhed i at indsamle og analysere bæredygtighedsdata som fx CO2 med videre.
Udover myndighedskrav er både virksomheder og forbrugere i stigende grad begyndt at stille krav til dokumentation af CO2-aftrykket på de varer, de køber. Det betyder, at solgte produkters bæredygtighedsindsats, og dokumentation heraf, bliver et konkurrenceparameter.
Derfor har vi udviklet EV CO2 Beregner, som er en app til Business Central og en tilføjelse til standardfunktionaliteten i bæredygtighedsmodulet.
Derfor er der to ben i opsamling, analyse og rapportering af bæredygtighedsdata: myndighedskrav og kundekrav.
Myndighedskrav - CSRD
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et EU-direktiv, der har til formål at skærpe kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering. CSRD erstatter Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og introducerer mere omfattende og detaljerede rapporteringskrav. Det betyder, at virksomheder i højere grad skal redegøre for deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG – Environmental, Social, Governance).
CSRD stiller væsentligt højere krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering, hvilket kræver en mere struktureret og datadrevet tilgang. Implementering af CSRD vil have stor betydning for virksomheders ERP-systemer, der skal tilpasses til at kunne håndtere den øgede mængde data, automatisere rapporteringsprocesser og sikre compliance. Virksomheder der tidligt investerer i opdatering af deres ERP-systemer og ESG-datarapportering vil være bedre rustet til at navigere i det nye lovgivningslandskab.
Dynamics 365 Business Central indeholder funktionalitet til at opfylde myndighedernes krav til opsamling og rapportering - herunder CSRD.
Microsoft vil understøtte de myndighedskrav, som løbende ratificeres i Danmark afledt af ESG.
Hvilke virksomheder er omfattet af CSRD?
CSRD implementeres i de følgende faser:
Januar 2025
Virksomheder med følgende: +250 ansatte og +40 mill EUR omsætning eller +20 mill EUR i overskud
Januar 2026
Virksomheder med følgende: Opnår to ud af tre:
+250 ansatte +40 mill EUR omsætning +20 mill EUR i overskud
Januar 2027
Virksomheder med følgende: Opnår to ud af tre:+10 ansatte
+700.000 EUR omsætning +350.000 EUR i overskud
Kundekrav - både forbrugere og samhandel med virksomheder
Ud over lovkrav stiller både virksomheder og forbrugere i stigende grad krav om dokumentation af CO2-aftrykket for de produkter, de køber. Det gør bæredygtighed og dokumentation heraf til et vigtigt konkurrenceparameter.
For at imødekomme dette har vi udviklet EV CO2 Beregner – en app til Business Central.
Løsningen er målrettet virksomheder, der ønsker at oplyse deres kunder om produkternes CO2-udledning samt beregne den samlede udledning fra produktionen af deres varer – alt integreret direkte i Business Central.
EV CO2 Beregner opdaterer varekortet i Business Central med CO2-data fra både upstream- og downstream-aktiviteter. Hvis en leverandør ikke oplyser CO2-aftryk, anvender systemet i stedet emissionsfaktorer fra eksterne drivhusgasprotokoller. Virksomheder har næsten ubegrænsede muligheder for at tilføje CO2-data, fx aftryk fra transport, opbevaring, levering og selve produktionen.
Når en vare sælges, medfølger oplysninger om CO2-aftryk automatisk på salgsordrer og kunde-dokumenter via EV CO2 Beregner.
Bliv klar til myndighedskrav afledt af ESG
Hos Elbek & Vejrup er vi specialister i Microsoft Dynamics 365 Business Central og hjælper vores kunder med, hvordan de bedst muligt kan:
- Rådgive omkring brugen af bæredygtighedsmodulet i Business Central
- Opsætte bæredygtighedsregistrering i Business Central og sikre, at de nødvendige data er tilgængelige.
- Tilpasse registreringen til virksomhedens branche, størrelse og specifikke krav.
- Automatisere og optimere bæredygtighedsprocesser for at spare tid og sikre høj datakvalitet.
