Lokation: Aarhus

Business Central udvikler søges

  • Har du erfaring med udvikling i Business Central?
  • Trives du med at være involveret i projekter med plads til fordybelse og samtidig have ansvaret for en række driftsopgaver?
  • Vil du have Danmarks bedste kolleger og faglig sparring fra Danmarks dygtigste Business Central udviklere?

… Så læs med her og se, hvordan du bliver en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Om stillingen

Elbek & Vejrup er Danmarks førende leverandør af Microsoft Dynamics 365 Business Central. Vi vækster, og derfor søger vi en udvikler med erfaring fra Business Central verdenen til vores største team i Aarhus. Teamet arbejder med en brancheløsning, der løbende udvides med ny funktionalitet og moduler i samarbejde med branchen. 
Teamet består af en god blanding af ungt og erfarent talent, og sammenholdet er i top. Det er kendetegnende for alle dine kommende kolleger, at de brænder for deres arbejde og har et højt fagligt niveau. Der er et godt fællesskab i teamet med fokus på socialt samvær i og uden for arbejdstiden, og der er en gennemgribende tro på, at det er vigtigt at have det sjovt, mens man yder sit bedste. 

Dine opgaver
En stor del af teamets forretning kommer fra abonnementer, hvilket betyder, at der altid er driftsopgaver, der skal løses. Dette foregår ofte i dialog med kunden. Desuden vil en del af jobbet også bestå i projektarbejde såsom udvikling af nye moduler og funktionalitet, vedligehold og opgradering af brancheløsningen. 
Som udvikler arbejder du tæt sammen med konsulenter omkring udvikling af tilpasninger til kunder, samt udvikling af vores moduler til brancheløsningen. Vi arbejder hen imod at implementere automatiserede test, og dette vil du ligeledes få mulighed for at arbejde med.
Overordnet omhandler opgaverne ressourcesagsstyring, forbrugsafregning og integrationer, og opgaverne spænder fra at være meget simple såsom at tilføje et felt til at være komplekse og fx omhandle det fremtidige design. Tidsperspektiverne for opgaverne også meget forskellige, og du skal dermed trives i en varieret hverdag med blandede opgaver, der fx består af:

  • Estimere opgaver i samarbejde med leveranceejeren og den faglige ansvarlige  
  • Vedligehold og udvikling af funktioner i Business Central AL 
    Kvalitetssikre udviklingsopgaver
  • Sikre at estimater og tidsfrister på udviklingsopgaver overholdes
  • Deltage i interne projektstatusmøder sammen medprojektlederen og andre projektdeltagere
  • Udføre løbende rapportering om status og fremdrift til projektlederen
  • Integrationer(SQL og Dynamics 365 applikationer)
  • Integrationer til både interne og eksterne støttesystemer til løsningen
  • OnPrem - Løbende opgradering af kunder

Faglig profil

  • Erfaring i rollen som udvikler inden for Business Central
  • God forståelse for C/AL og AL
  • Kendskab til PowerShell, SQL, .Net, Git, Copilot

Personlig profil

Du er teknisk stærk og gør en dyd ud af altid at levere den bedst mulige løsning. Du er grundig og tager beredvilligt ansvar for kvaliteten af dine egne opgaver. Du er god til at prioritere opgaver og kan bevare overblikket i selv vanskelige situationer. Du arbejder struktureret og sikrer, at opgaverne løses til tiden. Du er nærværende og kan skabe tætte relationer til kunder såvel som dine kolleger.

Bliv en del af Elbek & Vejrup

Elbek & Vejrup er en ejerledet virksomhed med højt til loftet og en stor grad af frihed under ansvar. Overordnet er Elbek & Vejrup kendetegnet ved et stærkt kollegialt fællesskab på tværs af roller og brancheteams, hvor gensidig faglig sparring vægtes højt, og hvor samarbejde og arbejdsglæde er hjørnestenene i alt, hvad vi gør.
Vi tilbyder dig følgende:

  • At blive en del af en virksomhed i kraftig vækst, hvor der investeres massivt i uddannelse af medarbejderne samt i udvikling i nye produkter
  • Personlig udvikling samt individuelt karriere- og uddannelsesprogram herunder deltagelse i Elbek & Vejrups vidensdelingsnetværk for vores udviklere samt en tilknyttet mentor
  • At blive en del af en virksomhed med en fastholdelsesprocent på 95
  • Mulighed for at indgå i vores lukrative aktieprogram og blive medejer af virksomheden ligesom 80% af medarbejderne er
  • Fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar og mulighed for at arbejde hjemme
  • Gode medarbejderforhold der bl.a. inkluderer massage- og fysioterapiordning, verdensklasse kantineordning og en lang række personalearrangementer med høj deltagerprocent
Stillingsopslag Section2

Send din ansøgning i dag

Det er nemt at søge job hos os. Send dit CV og en motiveret ansøgning eller blot 5-10 linjer om dig selv til job@elbek-vejrup.dk og skriv venligst ”Udvikler” i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig og behandler indkomne ansøgninger løbende. Ansøgningsfristen er 15. februar 2025. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sophie Myhrmann på 28 59 09 64 eller smy@elbek-vejrup.dk.

Forside Citat