Case
Konges Sløjd bygger til fremtiden med Business Central og K3 Pebblestone
Fra stærk vækst til ny systemarkitektur. Det er historien om Konges Sløjd og et IT-transformationsprojekt, der ikke bare løste nutidens behov, men byggede til de næste 10 år.
Om Konges Sløjd
En ny ejerkreds og en ny IT-dagsorden
"Min første opgave var at analysere behovene. Hvad skal fremtiden byde på rent systemteknisk?" fortæller Kasper Strømme Andersen. Resultatet blev en samlet transformationsprojektplan for en ny forretningssystemarkitektur, der blev godkendt af bestyrelse og ejer.
Cirka et halvt år efter Kaspers start gik transformationen i Konges Sløjd i gang.
Business Central var det oplagte valg – men ikke den eneste beslutning
For Konges Sløjd var valget af platform derfor ikke den svære beslutning.
"Det var en naturlig beslutning for os at vælge Business Central," siger Kasper Strømme Andersen. "Det, som ikke gav sig selv, var hvilken brancheløsning og hvilken partner."
Valget faldt på K3 Pebblestone som brancheløsning og Elbek & Vejrup som implementeringspartner; en kombination, der dels byggede på K3 Pebblestones stærke anerkendelse i fashionbranchen, dels på Elbek & Vejrups gode omdømme som konsulentpartner.
En arkitektur bygget til vækst og kompleksitet
Konges Sløjds IT-landskab er ikke et simpelt ERP-setup. Løsningen dækker i dag alt fra PIM og PLM til B2B-portaler, IS-portaler, Microsoft Fabric og Power BI ... med Business Central som hjertet i det hele.
"Vi har bygget en arkitektur, der kan holde en virksomhed som den, vi er i dag og den, vi bliver i morgen," forklarer Kasper Strømme Andersen. "Det er, fordi vi simpelthen har bygget til fremtiden."
Fashionvirksomheder har behov for mange forskellige systemer, og for Konges Sløjd var det altafgørende, at ERP-systemet var åbent og integrerbart. Løsningen indeholder blandt andet:
- K3 Pebblestone: En ledende fashionløsning til Business Central, der håndterer alt fra økonomi og lager til produktfaser og livscyklus.
- EV Data Flow: Elbek & Vejrups egenudviklede integrationsmotor, der muliggør dybe integrationer til alle de systemer, en fashionvirksomhed arbejder med; PLM, PDM, webshop og meget mere.
- Øvrige EV-moduler: Til håndtering af intercompany, opgavekøer, salgsordrer og priskalkulation.
- Continia-suiten: Til dokumenthåndtering, udlæg og bankindbetalinger.
Integration på de rette præmisser
I stedet for at investere i én stor integrationsplatform valgte Konges Sløjd en mere fleksibel tilgang: at integrere på forskellig vis afhængigt af behov og system med hensyn til både økonomi og timelines.
"Vi kigger på det hele fra et kommercielt perspektiv," siger Kasper Strømme Andersen. "Og det betyder, at vi tilpasser systemerne til forretningen ... ikke omvendt."
Det princip gælder også, når Konges Sløjd åbner nye distributørkanaler i udlandet eller launcher nye online salgskanaler. IT-arkitekturen følger forretningsbeslutningerne, ikke den anden vej rundt.
USA-etableringen: Fra salgskontor til eget lager
Konges Sløjd er et premium brand med stærk efterspørgsel i metropolerne i Sydamerika, Nordamerika, Sydkorea, Kina og mange andre markeder. Det er her, væksten sker. Og det skaber kompleksitet.
"Vores distributionsstrategi og arbejdsprocesser er ret komplekse, fordi vi ikke kun er stærke på et enkelt marked," forklarer Kasper Strømme Andersen.
USA er det tydeligste eksempel på den ambitiøse internationale strategi. Konges Sløjd har over de seneste år etableret sig i USA i 3 trin: først et salgskontor i New York, derefter et IP-system, og senest et eget lager i New Jersey. Hertil kommer en Business Central-løsning i USA med intercompany flows kørende mellem det danske og det amerikanske selskab.
En partner, der forstår, hvad der er på spil
"En af de klassiske udfordringer har været, at når man sætter nye systemer i produktion, så virker de aldrig perfekt fra start. Derfor har det altid været vigtigt at vide, man har en partner, der tager telefonen, når man ringer," siger han.
For Konges Sløjd handler det om at have en samarbejdspartner, der forstår hvilke fejl og behov der rammer forretningen, og som reagerer hurtigt på det.
"Vi har i Elbek & Vejrup fået en samarbejdspartner, der virkelig forstår vores forretning, og hvordan IT skal understøtte og være en bærende del af den vækstrejse, vi er på. Det er tydeligt, at de konsulenter, der har været involveret i projektet, kender branchen helt ud til fingerspidserne. Og det er enormt vigtigt for en virksomhed som vores, at de både er knivskarpe fagligt og samtidig taler vores sprog."
Rådet til andre virksomheder: Tænk langsigtet
For mange virksomheder er et ERP-skifte det største IT-projekt, de gennemgår over en 10-årig periode. Kasper Strømme Andersens råd er klart:
"Selvom man synes, det hele kører godt i dag, skal man spørge sig selv: Hvor er vores virksomhed om 3 og 5 år? Det er dét, man skal bygge til."
Konges Sløjd står i dag med en løsning, der er:
- Fremtidssikret og skalerbar i takt med nye behov og nye markeder
- Åben og integrerbar med alle de systemer, en fashionvirksomhed arbejder med
- Klar til at håndtere kompleksiteten i intercompany-processer på tværs af lande og selskaber
- Bygget til at følge forretningsbeslutningerne og ikke bremse dem
Lad os sammen løfte jeres fashionvirksomhed
Er I en fashionvirksomhed med ambitioner om vækst – nationalt eller internationalt? Elbek & Vejrup er en af landets førende Business Central-partnere med dyb erfaring i fashionbranchen. Tag fat i os og hør, hvad vi kan gøre for jer.