04. september 2025

Er Business Central det rigtige ERP-valg for de mellemstore virksomheder? Og hvad blev der af AX?

Når en virksomhed skal vælge eller opgradere til ny ERP-løsning, opstår ofte spørgsmålet: Skal vi vælge den store, featurefyldte platform eller findes der en løsning, der passer bedre til vores behov og størrelse?

Mange større virksomheder kigger mod et stort system som Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management (F&SCM - også kendt som F&O) og har tidligere anvendt Dynamics AX. Men i de senere år er Business Central blevet et relevant alternativ – også for større og mere komplekse virksomheder.

Passer ERP-løsningen til virkeligheden

Det er en udbredt opfattelse, at jo større en virksomhed bliver (målt på brugere, omsætning eller geografisk tilstedeværelse) desto større og mere avanceret skal ERP-løsningen være. Derfor har det været nærliggende at tro, at Business Central, der tidligere var kendt som Navision og Dynamics NAV, kun er for de mindre virksomheder, og at større selskaber automatisk bør vælge løsninger som D365 F&SCM.

Det kan dog betyde, at virksomheder ender med at vælge løsninger, der er mere omfattende og dyrere end nødvendigt. Det medfører længere implementeringstider, højere kompleksitet og i nogle tilfælde funktionalitet, som slet ikke bliver brugt i praksis.

Når ERP-løsningen bliver større end behovet tilsiger, opstår flere udfordringer:

  • Højere implementeringsomkostninger og længere tidshorisonter
  • Lavere brugervenlighed og større behov for specialtilpasninger
  • Et IT-setup, der kræver flere interne ressourcer og specialkompetencer
  • Vanskeligheder ved at tilpasse sig ændringer i markedet

Samtidig kan det være svært at omstille sig hurtigt, hvis virksomheden vokser, ændrer retning eller har behov for at arbejde mere fleksibelt – f.eks. via cloud og fjernadgang.

Business Central som et afbalanceret alternativ

Dynamics 365 Business Central er en (primært cloudbaseret) ERP-løsning, som er blevet udviklet og forbedret markant over de senere år. Løsningen er i dag ikke blot et valg for mellemstore virksomheder, men anvendes også i koncerner, datterselskaber og virksomheder med internationale aktiviteter.

Business Central er bygget til at håndtere mange brugere, store datamængder og høj transaktionsvolumen. Der er ingen faste grænser for, hvor stort et setup løsningen kan understøtte, og systemet kan vokse i takt med virksomheden. Funktioner som SQL Compression og automatiseret lagerstyring understøtter skalerbarhed og performance.

Business Central dækker mange af de samme områder som større ERP-systemer, herunder økonomistyring, indkøb, lager, salg, produktion og projektstyring. Derudover findes et bredt udvalg af apps og tillægsløsninger i Microsoft AppSource, som gør det muligt at tilpasse systemet til specifikke behov uden tung specialudvikling. Elbek & Vejrup tilbyder desuden Apps, der passer til lige netop din branche, fx mode/tekstil, bygge/anlæg og forsyning.

Som cloud-løsning tilbyder Business Central adgang fra enhver enhed og lokation. Det gør det lettere at understøtte hjemmearbejde, flere lokationer og mobile medarbejdere. Systemet integrerer tæt med Microsoft 365 (Teams, Outlook, Excel m.fl.) og andre Dynamics 365-applikationer.

Høj sikkerhed og lavere omkostninger

Microsoft investerer løbende i cloud-sikkerhed og compliance og tilbyder et højt sikkerhedsniveau som en del af platformen. Backup, opdateringer og overvågning håndteres centralt, hvilket mindsker behovet for lokal infrastruktur og teknisk vedligeholdelse.

Business Central er generelt hurtigere at implementere end F&SCM og kræver færre interne ressourcer. Det gør løsningen særligt velegnet til virksomheder, der ønsker en mere afgrænset, overskuelig og økonomisk realistisk ERP-rejse.

Business Central

Hvad med Dynamics AX – og hvornår giver F&SCM mening?

Virksomheder på Dynamics AX står typisk over for et valg: Skal man fortsætte med en lignende løsning i form af F&SCM – eller skifte til Business Central?

Her er det vigtigt at se på antallet af brugere, funktionalitetsbehov, budget og fremtidig strategi. Som en tommelfingerregel vil Business Central være mest relevant for virksomheder med op til ca. 200 ERP-brugere.

F&SCM kan være det rette valg, hvis virksomheden har:

  • Meget høje krav til lokal lovgivning og finansiel rapportering i mange lande
  • Kompleks supply chain med mange datakilder og integrationer
  • Behov for at samle hele koncernen i én samlet løsning på tværs af lande

I mange tilfælde ser man dog en kombination, hvor F&SCM anvendes i moderselskabet, og Business Central implementeres i datterselskaber. Det kaldes en two-tier ERP-struktur og giver både fleksibilitet og bedre omkostningskontrol.

En løsning skal vælges ud fra behov ... ikke størrelse

Valget af ERP-system bør baseres på virksomhedens konkrete processer, ressourcer og mål - ikke alene på størrelse, omsætning eller antallet af brugere.

Business Central er i dag en moden, skalerbar og veldokumenteret løsning, der kan håndtere mange forskellige typer virksomheder. Både mindre selskaber, datterselskaber i internationale koncerner og virksomheder med produktions- eller serviceforretning bruger løsningen med succes.

Det er derfor værd at undersøge, om Business Central kan opfylde jeres behov, før I automatisk vælger en større og dyrere løsning.

Business Central er skabt til den moderne SMVer

Når det handler om ERP, er det således ikke størrelsen, der tæller, men om der er et match. Business Central er udviklet til at være fleksibel, skalerbar og omkostningseffektiv, og den understøtter både produktion, logistik, økonomi, HR, og projekter; uanset om I er 25, 100 eller 150 brugere.

Her er nogle af de funktioner, I får med:

  • Fuld integration til Microsoft 365, Teams og Outlook
  • Multi-sprog og multi-valuta
  • Økonomi, lagerstyring, indkøb og produktion
  • Branchespecifikke løsninger fra Elbek & Vejrup
  • Apps til alt fra løn og bogføring til POS og commerce
  • Tæt samspil med Power BI og Dynamics 365 Sales

Næste skridt

Det kan være en fordel at få foretaget en foranalyse eller workshop, hvor jeres krav og forventninger kortlægges, og hvor forskellige ERP-scenarier bliver gennemgået.

Det vil give et bedre beslutningsgrundlag og hjælpe med at undgå et valg, der viser sig at være for stort, for komplekst eller for dyrt i drift.

Hent eBook om implementering af nyt ERP

Næste artikel

Solid fremgang i Elbek & Vejrup