15. september 2025

Er det tid til at migrere... til nyt ERP?

Microsofts ERP-løsning Business Central er den logiske næste etape for både mindre og mellemstore virksomheder. Selv de større virksomheder er med på vognen. Og de helt små virksomheder, der i dag er på systemer som fx Dinero, e-conomic eller Uniconta, skifter typisk til Business Central i skyen, når væksten i virksomheden skaber behov for en mere omfattende løsning, der samtidig er integreret med de øvrige Microsoft-værktøjer (fx Office-pakken).

Men hvad med gode gamle NAV og C5?

Mange danske virksomheder kører stadig på ældre ERP-løsninger som Dynamics NAV eller endda C5. De har været stabile systemer i årevis, men tiden er løbet fra dem. Microsoft har udfaset C5 og stopper supporten til NAV i 2028. Det betyder: ingen opdateringer, ingen sikkerhedsrettelser og en stigende risiko for driftsstop og lovgivningsmæssige problemer. Det er derfor ikke længere et spørgsmål om man skal skifte, men hvornår og hvordan. Og for mange mindre og mellemstore virksomheder er det nu, beslutningen bør træffes.

Hvorfor skifte nu?

Jo længere I venter, jo større bliver sandsynligheden for, at I rammes af:

  • Systemnedbrud og ustabile processer.
  • Sikkerhedsbrister uden opdateringer.
  • Udfordringer med compliance – fx ift. Bogføringsloven.
  • Manuelle arbejdsgange og ineffektivitet.
  • Begrænset indsigt i data, når man stadig trækker rapporter fra Excel.
  • Risiko for hijacking af data.

Når NAV ikke længere kan følge med virksomhedens behov og teknologien omkring jer udvikler sig hurtigt, risikerer I at stå stille i et marked, hvor konkurrenterne digitaliserer og effektiviserer.

Business Central Online - moderne ERP i skyen

Microsoft Dynamics 365 Business Central er den naturlige arvtager til NAV og C5. Det er et moderne, cloudbaseret ERP-system, der samler økonomi, lager, salg, rapportering, projekter og meget mere – i ét samlet system. Det gør det lettere at styre og skalere forretningen, uden at miste overblikket.

Hvorfor vælge Business Central?

  • Overblik: Styring af økonomi, projekter, produktion og lager i ét system
  • Cloudbaseret: Slip for at drifte egne servere. Få sikkerhed, oppetid og opdateringer automatisk.
  • Fleksibelt: Brug kun de moduler, I har behov for og tilføj flere, når behovet vokser.
  • Automatisk opdateret: Business Central opdateres automatisk månedligt og med to store releases om året uden meromkostninger.
  • Godkendt af Erhvervsstyrelsen: Overholder kravene i den nye bogføringslov.
  • Klar til Power BI og andre apps: Nem integration med Microsofts økosystem og brancheløsninger.
  • Teknologisk løft: Med Business Central får du masser af integreret AI, og Copilot-funktioner uden merbetaling.

Hvornår er det rette tidspunkt?

Det kan næppe undre nogen, at det vil være bedst at skifte før problemerne opstår. Planlæg i god tid og undgå panikløsninger. Skift i ro og mag… ikke lige midt i regnskabsafslutning.

Hvordan foregår skiftet?

Der findes typisk to veje til Business Central, afhængigt af jeres situation:

1. En teknisk opgradering

Her migreres jeres data fra NAV til Business Central, uden at starte helt forfra. Det er ofte den bedste løsning, hvis:

  • I har brug for at bevare historiske data.
  • Jeres processer stadig fungerer fint, men I mangler moderne teknologi.
  • I har mange tilpasninger, som I gerne vil bibeholde – evt. via apps.
  • I har begrænset budget eller ønsker et mindre indgribende skifte.

2. En re-implementering

Her får I en helt ny start – og muligheden for at tilpasse systemet til virksomhedens nuværende behov. Velegnet hvis:

  • I har ændret forretningsstruktur eller processer siden I fik NAV.
  • Jeres data er forældede eller fyldt med fejl.
  • I ønsker at rydde op i kontoplan og dimensioner.
  • I vil optimere og designe et setup, der virkelig passer til jeres fremtidige strategi.
  • Hvis I vil videre fra et mindre system som fx e-conomic og Dinero og vil vækste jer forretning yderligere.
  • Teknisk gæld: jeres nuværende løsning indeholder for mange tilpasninger som enten ikke anvendes eller ikke er blevet tilpasset aktuelle processer.

Begge veje kan føre jer frem til et driftssikkert og skalerbart ERP-miljø. Hvilken løsning der passer bedst, afhænger af jeres situation og her kan en erfaren ERP-leverandør hjælpe med at finde den rigtige vej.

Hvad bør I overveje før valget?

Inden I vælger system og leverandør, kan det være nyttigt at stille jer selv nogle centrale spørgsmål:

  • Hvordan ser vores forretningsstruktur ud? (Antal selskaber, lokationer, databaser).
  • Hvor driftes jeres nuværende løsning? (Internt, hosted eller allerede i skyen?)
  • Hvilke tilpasninger og tredjepartsløsninger benytter I i dag?
  • Hvordan håndterer I rapportering? (Power BI, TARGIT, Excel?)
  • Er jeres nuværende system kritisk for den daglige drift – og hvor lang nedetid kan I tåle?
  • Er I klar til at arbejde mere effektivt – med færre manuelle opgaver?
  • Se på mulighederne for branchetilpassede løsninger (fx Apps inden for Bygge/Anlæg, Forsyning eller Fashion).
  • Undersøge leverandører med dybt kendskab til jeres branche.

Ved at tage stilling til disse punkter, står I stærkere i jeres beslutning og sikrer en glidende overgang til Business Central.

Et spørgsmål om værdi – ikke bare teknologi

At vælge Business Central handler ikke kun om at få et nyt IT-system. Det handler om at:

  • Få overblik over økonomi, projekter, produktion og lager i ét system.
  • Skabe bedre beslutningsgrundlag gennem data og rapportering.
  • Effektivisere arbejdsprocesser og spare tid.
  • Styrke compliance og undgå bøvl med myndigheder.
  • Fremtidssikre jeres forretning.

Det giver værdi både i kroner og øre og i form af arbejdsro, skalerbarhed og driftssikkerhed.

Hvis I stadig er i tvivl om, hvornår og hvordan I bør skifte til Business Central, så forhør jer i jeres netværk. Søg sparring og gode råd. Det er en vigtig beslutning, men også en beslutning, der kan give jer et stort forretningsmæssigt løft.

Sidder I på en NAV eller endda en Business Central on-premise, så giver Microsoft en mere end hæderlig rabat, hvis flytter op i en Business Central Online i skyen.

Læs mere om, hvordan skiftet til et nyt ERP-system skaber værdi i jeres virksomhed: 
Hent eBook om implementering af nyt ERP

Næste artikel

Er Business Central det rigtige ERP-valg for de mellemstore virksomheder?