Payables Agent til Business Central

Payables Agent tager sig af hele behandlingen af kreditorfakturaer fra modtagelse til godkendt kladde.

Agenten overvåger din valgte mailindbakke, henter vedhæftede PDF-fakturaer, udtrækker fakturadata, identificerer leverandøren, foreslår kontokoder og opretter et komplet kladde-købsdokument klar til din godkendelse. Alt det, der normalt kræver manuel dataindtastning, håndterer agenten selv.

Hvad gør Payables Agent?

Når du modtager en kreditorfaktura på mail, sætter Payables Agent behandlingen i gang automatisk. Den læser PDF'en, finder den rigtige leverandør i dit system, analyserer hver fakturalinje og foreslår relevante konteringer og til sidst oprettes en komplet kladde-købsfaktura, du blot skal godkende.

Til hvem og til hvad

Payables Agent er designet til økonomiteams, der jævnligt behandler leverandørfakturaer og vil reducere manuel dataindtastning – uden at give slip på kontrollen. Alle kladder skal gennemses og godkendes, inden de bogføres.

Agenten er bedst til standardfakturaer fra kendte leverandører, hvor fakturadata kan udtrækkes pålideligt og matches mod eksisterende leverandører og kontoplan. Oprettelse af nye leverandører og konvertering af kladder til endelige købsfakturaer behandles altid som handlinger med høj risiko og kræver din aktive godkendelse.

Mailovervågning
Scanner løbende din angivne indbakke og starter behandlingen, så snart en gyldig PDF-faktura ankommer.

Dokumentudtrækning
Bruger Azure Document Intelligence til at trække tekst, beløb, datoer, linjer og leverandøroplysninger ud af PDF-filen.

Leverandøridentifikation
Matcher leverandøren via CVR-/momsregistreringsnummer og GLN, navn og adresse, eller AI-drevet søgning i historiske transaktioner og leverandørlisten, når eksakt match ikke er muligt.

Kontokodning
Foreslår relevante finanskonti for hver fakturalinje baseret på kontoplanen og transaktionshistorik. Anbefaler også periodiseringsskabeloner og identificerer linjer, der matcher eksisterende varelager.

Oprettelse af nye leverandører
Hvis ingen eksisterende leverandør matches, tilbyder agenten at oprette en ny leverandørpost ud fra fakturaoplysningerne. Det kræver din godkendelse.

Kladdeoprettelse
Genererer en komplet kladde-købsfaktura med alle udtrukne data og AI-forslag, klar til gennemsyn.

Menneskelig eskalering
Stopper og beder om din hjælp, når der opstår tvivl f.eks. ved ukendelige leverandører eller uklare konteringer. Handlinger med høj risiko eskaleres altid til obligatorisk menneskelig godkendelse.

Revisionsspor
Agenten arbejder med sin egen brugeridentitet i Business Central, så alle handlinger er klart tilskrevet agenten og fuldt sporbare.