Dynamics 365

Microsoft Dynamics 365

Med Dynamics 365 får virksomheden:

  • Én samlet platform, der samler alle de systemer en virksomhed skal bruge for at opnå øget vækst og konkurrenceevne.
  • Digitalisering og optimering af forretningsgange.
  • Mulighed for at udvide med mange moduler efter behov.

Hvad er Dynamics 365?

Dynamics 365 er en samlet platform designet til hele din virksomhed. Ved at samle flere applikationer som dit CRM-system og dit ERP-system på en enkelt platform kan du skabe en tværfunktionalitet og sammenhæng mellem din virksomheds processer.

Dynamics 365 er et Microsoft-system, der giver dig mulighed for at forbinde dit ERP-system med dit CRM-system ved hjælp af kun ét værktøj. Med Microsoft Dynamics 365 er det muligt at have alle dine bedste Microsoft-værktøjer lige ved hånden hele tiden.

Der er mange funktioner i systemet, hvor du kan koble dit ERP og CRM sammen. Ud over traditionel ERP og CRM omfatter Dynamics 365 også løsninger, der understøtter supply chain, produktion, service, projektledelse, HR samt hele kunderejsen. Ved at samle data, processer og mennesker i ét system, skaber du det bedste grundlag for øget effektivitet i hele virksomheden. 

Hvis din virksomhed ønsker en mere struktureret proces og sammenhængende rammer for at hjælpe med at strømline forretningsprocesser og -procedurer, så er Dynamics 365 noget for jer. På denne side har vi samlet alt, hvad du har brug for at vide omkring Microsoft Dynamics 365.

Hvem henvender Dynamics 365 sig til?

Microsoft Dynamics 365 henvender sig til virksomheder, som har behov for en løsning, der er fleksibel og skalérbar, og som kan tilpasses virksomhedens behov. Det er særligt store og mellemstore virksomheder, der kan få gavn af Microsoft Dynamics 365.

Dynamics 365 indeholder en bred vifte af moduler, herunder to ERP-systemer: 

  • Dynamics 365 Business Central
  • Dynamics 365 for Finance and Operations.

Få en integreret løsning der understøtter virksomhedens behov

Microsoft Dynamics 365 er en standardløsning, der ikke kræver deciderede tilretninger i den traditionelle forstand. Alligevel kan funktionerne i Dynamics 365 udvides via apps i takt med, at din virksomhed vækster. Disse apps - eller prædefinerede tillægsløsninger - til Dynamics 365 er programmeret som såkaldte extensions, dvs. tilpasninger kodet uden for kernen. Fælles for de mange Dynamics 365 løsninger er, at de er integreret med de øvrige Microsoft-systemer, som din virksomhed garanteret allerede benytter. Det gør det således muligt at anvende data fra Dynamics 365 i systemer som Microsoft Excel, Power BI eller Outlook. Dette samspil muliggør synergier på tværs af virksomheden og sikrer dermed mere effektive arbejdsgange, som kan mærkes på bundlinjen.

“Med valget af Elbek & Vejrup har vi fået en særdeles kompetent samarbejdspartner på ERP-området. Vi har fra starten af samarbejdet haft et dygtigt team af konsulenter tilknyttet, som har formået hurtigt at sætte sig ind i vores forretning og i vores processer, udfordre vores organisation samt tænke holdbare løsninger. Resultatet er et betydeligt bedre datagrundlag, optimering af en række forretningsgange og ikke mindst en øget gennemsigtighed i forretningen.”

Hans Christian Lei
CFO, Danæg A/S

Vælg imellem en bred vifte af moduler til din virksomhed

Dynamics 365 platformen indeholder en bred vifte af moduler, som forskellige virksomheder kan bruge. Her kan eksempelvis nævnes Field Service, Sales, Retail med flere. Som nævnt indeholder Dynamics 365 to forskellige moduler til økonomistyring, nemlig ‘Dynamics 365 Business Central’ og ‘Dynamics 365 for Finance and Operations’, men hvad er forskellen på disse moduler?

Microsoft Dynamics 365 Business Central vs Dynamics 365 for Finance and Operations

Når det handler om ’Microsoft Dynamics 365’, så er det ofte et af de to systemer ’Dynamics 365 Business Central’ og ’Dynamics 365 for Finance and Operations’, der er relevante.

Begge disse systemer er ERP-systemer, som i høj grad bliver efterspurgt af danske virksomheder.

Men selv om navnene minder meget om hinanden, så er der stor forskel på de to ERP-systemer, da de henvender sig til to forskellige målgrupper.

Microsoft Dynamics 365 Business Central

Microsoft Dynamics 365 Business Central hed tidligere Microsoft Dynamics NAV eller Navision. Dette system er udviklet specifikt til små og mellemstore virksomheder. Med Dynamics 365 Business Central får din virksomhed en komplet forretningsløsning, som bidrager til at optimere økonomistyring og kritiske forretningsprocesser i din virksomhed. Business Central giver dig indsigt i virksomhedens tilstand blandt andet i forhold til salg og økonomi. Ved hjælp af Business Intelligence og Power BI kan du transformere data til vigtig indsigt og organisere det, så du har det rette datagrundlag til at træffe beslutninger ud fra. Med Dynamics 365 Business Central er det muligt at prioritere jeres kunder efter omsætningspotentiale, hvilket giver flere muligheder for både mersalg og krydssalg.

Det er tilmed muligt at udvide Business Centrals standardfunktionalitet og tilpasse den til netop din virksomheds specifikke behov og forretningsprocesser. Denne løsning kan leveres i skyen, on premise eller som en hybrid.

Microsoft Dynamics 365 Finance and Operations

Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations er efterfølgeren til Microsoft Dynamics AX. I modsætning til Business Central er dette system udviklet specifikt til større virksomheder og koncerner.

Med dette system får du en løsning, som skaber 360 graders indsigt i hele din virksomheds forsyningskæde.

Denne løsning muliggør arbejde med sammenhængende driftsaktiviteter, og derved kan du optimere produktionsparatmetrene for hvert enkelt produkt. På den måde er det muligt at understøtte de kritiske forretningsprocesser på tværs af forsyningskæden. Dette tværfunktionelle samarbejde gør, at du kan optimere produktleveringen til jeres eksisterende kunder samt forbedre produktets kvalitet, som kan resultere i en øget kundetilfredshed. Løsningen automatiserer også finansielle processer på tværs af koncernen, dens geografiske placeringer og frigør samtidig værdifulde ressourcer. Derudover kan Dynamics 365 for Finance and Operations også synkronisere hele logistikken på tværs af produktion, lager og transport.

Kort sagt indeholder systemet alle de funktioner, du skal bruge for at forbedre dine økonomiske resultater, mens du også minimerer omkostningerne på tværs af din forsyningskæde.

Vær sikker inden du vælger en ERP-løsning

Det er naturligvis en stor beslutning, når du skal vælge, hvilket ERP-system der er bedst egnet til at opfylde din virksomheds specifikke behov.

Derfor har vi lavet en samlet guide, der sammenligner fem af de mest populære ERP-systemer i Danmark. Du kan læse meget mere om, hvad du skal fokusere på, når du skal vælge et ERP-system til din virksomhed her.

Få det maksimale ud af din forretning med Microsoft Dynamics 365

Udover de to moduler ‘Business Central’ og ‘Finance and Operations’, så indeholder Dynamics 365 dog også en lang række øvrige moduler, som kan have stor betydning for din virksomheds produktivitet og vækst.

Dynamics 365 platformen indeholder nemlig også følgende moduler:

  • Dynamics 365 for Marketing
  • Dynamics 365 for Customer Service
  • Dynamics 365 Sales
  • Dynamics 365 for Field Service
  • Dynamics 365 for Talent
  • Dynamics 365 for Retail

Dynamics 365 for Marketing

Dynamics 365 for Marketing er enhver marketingchefs drøm. Her er det muligt at få dybdegående indsigt i alle faser af virksomhedens marketingkampagner. Du får overblik over hele kunderejsen, og dine marketingmedarbejdere kan måle på, om marketingkampagnen performer som ønsket i forhold til jeres opstillede KPI’er.

Du får også værdifuld indsigt og data om dine kunder og kundeemner. Denne indsigt kan du bruge på tværs i virksomheden, så der skabes et grundlag for bedre beslutningstagning.

Ved hjælp af det integrerede Dynamics 365 AI for Market Insights er det muligt at samle data via kunstig intelligens på tværs af kampagner.

Derudover er det simpelt at både sammenligne og sammenlægge statistikker fra forskellige medier, og dermed opnå indsigt i en given kampagne på tværs af medier.

Kort sagt er dette den ideelle løsning, hvis du ønsker at få det fulde overblik over marketingindsatsen i din virksomhed.

“Elbek & Vejrup har igennem hele vores samarbejde været dygtige til at stille de rigtige spørgsmål og udfordre os, så vi nu står med en teknologisk stærk platform, som kan udnyttes i vores organisation i et endnu større omfang.”

Steen Guldborg
IT-chef , Per Aarsleff A/S

Dynamics 365 for Customer Service

Dynamics 365 for Customer Service optimerer supporten og kundeservicen i din virksomhed. Dynamics 365 for Customer Service gør det nemlig muligt at have kontakt med jeres kunder på alle kanaler på tværs af sociale medier, telefon og e-mail.

Med Dynamics 365 for Customer Service er det muligt at fordele sager fra de forskellige kanaler ud til den rette medarbejder for at opnå den bedste problemløsning. Via intelligent automatisering bliver dine medarbejdere hurtigt præsenteret for de oplysninger, som er relevante i den givne situation.

Med denne øgede kundeindsigt er det muligt at transformere indsigt til handling og derigennem optimere servicen yderligere.

Dynamics 365 Sales

Med Dynamics 365 Sales får din virksomhed en løsning, som styrker din salgsproces og bidrager med, at du får flere kunde ind ad døren. Dynamics 365 Sales håndterer kunderelationerne og salgsstyringen og giver dermed din virksomhed en bedre kundeservice samt en mere strømlinet salgsproces. Løsningen samler alt data på én platform, hvilket giver dig et hurtigt og nemt overblik over de enkelte kunder og salgsmuligheder.

Dynamics 365 Sales giver også et indblik i kundeemner takket være integrationen med LinkedIn Sales Navigator og Office 365. På den måde kan du forene og sammenkæde data, så din virksomhed kan få en mere detaljeret kundeprofil. Dynamics 365 Sales gør det desuden muligt at oprette simple salgsforecasts. Med salgsforecasting kan du forudsige, hvordan din virksomheds salgstal ser ud i næste måned, næste kvartal eller næste år.

Dynamics 365 Field Service

Dynamics 365 Field Service gør det muligt at optimere serviceopgaver for kørende teknikere og derigennem sikre problemfri serviceeftersyn.

Løsningen automatiserer nemlig oprettelsen af arbejdsordrer, så du kan planlægge jeres tid bedre og udsende teknikere med de relevante kundeoplysninger. Løsningen vælger automatisk den rette tekniker til opgaven - i forhold til kompetencer og den mest optimale geografiske placering.

Derved er det muligt for din virksomhed at servicere så mange kunder som muligt på den mest effektive måde. Ligeledes sikrer du også, at teknikerne overholder deres tidsplan ved at udsende vejanvisninger og arbejdsordreoplysninger.

Dynamics 365 for Talent

Med Dynamics 365 for Talent kan din virksomhed effektivisere rekrutteringsprocessen, så du hurtigere kan ansætte de rigtige medarbejdere.

Løsningen kommunikerer jeres ledige stillinger direkte ud til potentielle kandidater på blandt andet LinkedIn. Her er det også muligt at søge i LinkedIns database efter kandidater, som passer præcist til jeres aktuelle jobopslag. Jo flere potentielle kandidater I har mulighed for at tilgå, jo større er sandsynligheden også for at finde den rette medarbejder til virksomheden.

Derudover strømliner løsningen de administrative opgaver, der er forbundet med rekrutteringsprocessen. Det er således muligt at definere opgaver, ansvarsområder og målsætninger for den enkelte medarbejder og dermed effektivisere opstartsfasen for en ny medarbejder.

“Vi har i Elbek & Vejrup oplevet en samarbejdspartner, som har været nærværende i vores proces. Derudover har vi fået strategisk sparring og rådgivning, når vi har haft behov for det. En professionel indstilling og tilgængelighed over for os som kunde har kendetegnet vores gode samarbejde med Elbek & Vejrup.”

Peter Klaris
Head of Group IT, Nel Hydrogen A/S

Dynamics 365 for Retail

Dynamics 365 for Retail gør dig i stand til at optimere din detailvirksomhed og skabe unikke oplevelser for dine kunder.

Med Dynamics 365 for Retail er det muligt at skabe en ensartet købsoplevelse, der sikrer en god oplevelse for kunderne. Dynamics 365 for Retail giver mulighed for at transformere værdifuld salgsdata til vigtig kundeindsigt, som du kan bruge til dybdegående analyser af kundernes specifikke behov via eksempelvis Business Intelligence.

Således kan du tilpasse produktporteføljen til kundernes efterspørgsel, hvilket bidrager til en effektiv indkøbsproces med de produkter, som oftest ender i indkøbskurven.

Opnå større tryghed med Dynamics 365

Microsoft Dynamics 365 kommer med en lang række fordele, som alle virksomheder kan få stor gavn af. Et af de områder, hvor det er nødvendigt, at IT-løsninger bliver bedre er inden for IT-sikkerhed – og her skuffer Dynamics 365 ikke.

Alle produkter i Microsoft Dynamics 365 kan både leveres i skyen, on premise eller som en hybridløsning. Med disse muligheder får din virksomhed endnu bedre vilkår for at kunne tage hånd om data og IT-sikkerhed.

Tilgå dine data fra alle enheder og opnå større effektivitet
En anden stor fordel ved Dynamics 365 er, at du kan tilgå dine data fra alle typer enheder, uanset tid og sted.

Det er således underordnet, om du sidder foran en computer, har en tablet i skødet eller er på farten med din smartphone. Du kan nemt og hurtigt få det samlede overblik over dine data. Det betyder også, at din virksomheds medarbejdere hurtigt kan reagere, når det er nødvendigt. I det store billede er der kortere afstand mellem tanke og handling, hvilket øger din virksomheds effektivitet.

Standard Dynamics 365 Business Central til din branche

Hos Elbek & Vejrup tilbyder vi standard Dynamics 365 Business Central-løsninger, som er målrettet udvalgte brancher. Alle vores løsninger tager udgangspunkt i de enkelte branchers behov, optimerer arbejdsgangene og skaber konkurrencemæssige fordele.

Ofte stillede spørgsmål om Dynamics 365

Hvad er Dynamics 365?

Dynamics 365 er én samlet platform til hele din forretning. Ved at samle flere applikationer såsom dit CRM-system og dit ERP-system på én fælles platform, skabes der tværfunktionalitet og sammenhæng mellem virksomhedens mange processer.

Hvilke brancher passer Dynamics 365 til?

Alle brancher kan nyde godt af Dynamics 365, da det ikke henvender sig specifikt til én branche. Uagtet om du opererer inden for brancherne produktion, bygge & anlæg, forsyning, fashion, fødevarer og mange andre, så kan Dynamics 365 optimerer jeres kerneprocesser og skabe en mere effektiv virksomhed.

Hvad koster Dynamics 365?

Prisen på Dynamics 365 afhænger af en lang række faktorer. Én af dem er, hvilket modul i Dynamics 365 du ønsker at købe. Der findes bl.a. moduler til ERP, CRM, marketing, Field Service, retail, kundeservice m.fl.

Læs mere om ERP-systemer i vores vidensbank

Måske er du også interesseret i at vide mere om ERP-systemer? Gå på opdagelse i vores vidensbank.

Vidensbank Henvisning Section