IoT

IoT stiller nye krav til fremtidens produktinnovation

Produktinnovation bliver vigtigere og vigtigere i en tid, hvor digitaliserede og smarte produkter i stigende grad bliver mere relevante.

Tænk IoT ind i din virksomhedsstrategi og produktudvikling og opnå forretningsmæssig gevinst.

Hvad er IoT (Internet of Things)? Skab værdi og omdan data til intelligente og automatiske handlinger

Internet of Things (IoT) er et fænomen i rivende udvikling. Har du fulgt med i erhvervs- og technyheder de seneste 5 år, har du med garanti hørt begrebet IoT (eller Internet of Things) én gang eller 10 før. Men hvad er ”Tingenes Internet” egentlig for noget?  IoT handler helt lavpraktisk om at forbinde enheder ved hjælp af Internettet. Ved at forbinde enheder så som mobiltelefoner, radiatorer, lyspærer med videre med Internettet bliver intelligent kommunikation og dataudveksling muligt. Kommunikation og dataudveksling mellem enheder er som sådan ikke noget nyt, men når man kan omdanne data til intelligente og automatiske handlinger, så åbnes en helt ny verden for både samfundet og erhvervslivet.

Dyk ned i IoT og Dynamics 365

Dyk ned i IoT og Dynamics 365 og find ud af, hvordan IoT kan bruges i Dynamics 365? Se mere i videoen.

Optimér din virksomhed med Internet of Things

Få indsigt i, hvordan du kan tage din serviceforretning til næste niveau med IoT med dette whitepaper.

Sådan hjælper IoT os i hverdagen

I hverdagen er vi dagligt i kontakt med IoT i alle de smarte enheder, vi har derhjemme. Eksempelvis kan man få en notifikation, når der mangler mælk i køleskabet, smarte lyspærere justerer lyset alt efter, hvilket tidspunkt på dagen det er, varmen i vores huse reguleres alt efter, om vi er hjemme eller ej, og hvad tid på året det er. Alt sammen automatisk og intelligent.

Det er ikke kun i vores digitale enheder i hjemmet, hvor IoT er indbygget. Smartwatches og andre wearables bidrager allerede nu med stor indsigt i vores sundhed. De måler bevægelse, søvn og forbrænding – og kommer tilmed med notifikationer når det er tid til at bevæge sig.

På miljøområdet ser vi også allerede nu IoT i stor stil i eksempelvis vindmølleindustrien. Her kan smarte indbyggede sensorer indstille vingepositionen på vindmøllen efter vindstyrke, således der produceres mest muligt elektricitet. Derved gøres vindenergi billigere og mere konkurrencedygtig i forhold til fossile brændstoffer.

Således er IoT ikke kun relevant i vores dagligdag, men kan i høj grad også skabe værdi i en forretningsmæssig kontekst.

Internet of Things bidrager til intelligente optimeringer i et erhvervsmæssigt perspektiv

Produktinnovation bliver vigtigere og vigtigere i en tid, hvor digitaliserede og smarte produkter i stigende grad bliver mere relevante. Det gælder derfor ikke kun om at have fokus på at optimere virksomhedens produkt eller produktion, men også om at gøre brug af opsamlede data mere intelligent.

Når man skal transformere sine produkter til at blive "smarte", er der ofte to typer af perspektiver, man skal arbejde ud fra: Det tekniske og det forretningsmæssige. Det tekniske perspektiv dækker blandt andet over, hvordan produktdata opsamles og præsenteres, samt hvilken teknologi der skal udnyttes. I det forretningsmæssige perspektiv er det vigtigt at tage stilling til, hvordan virksomhedens produkt eller service kan imødekomme kundernes behov og samtidig være med til at understøtte virksomhedens bundlinje.

Der findes en lang række eksempler på, hvordan virksomheder har transformeret deres produkter gennem brug af IoT-data. Eksempelvis har GrundFos Kollegiet i Aarhus sat 1800 sensorer op, som overvåger vandforbrug, indeklima og energi. Data bliver præsenteret således, at store udsving bliver opdaget, og det er derfor muligt at reagere på i tide. Et andet eksempel er produktionsvirksomheden HOUNÖ. De har lanceret en industriel ovn, der via skyen giver adgang til opskrifter og samtidig advarer, hvis ovnen melder fejl og skal serviceres.

Der er altså tale om en enorm forretningsmæssig gevinst at tænke IoT ind i sin virksomhedsstrategi. Det kræver de rigtige IT-værktøjer at eksekvere en IoT-strategi succesfuldt, og det er her IoT on Azure samt Microsoft Dynamics 365 kommer i spil.

IoT på Microsoft Azure og Dynamics 365

Uagtet om du er en produktionsvirksomhed, servicevirksomhed med kørende teknikere eller lignende, der arbejder med IoT, kan du høste store gevinster med Azure IoT Central integreret i din Dynamics 365-løsning. Azure IoT Central samler alle virksomhedens sensorer i ét dashboard og giver et komplet overblik over enhedernes tilstand. Eksempelvis kan servicevirksomheder gennem Dynamics 365 for Field Service blive adviseret om fejl på kundernes enheder i dashboardet i Azure IoT Central. Dette muliggør, at field service-teknikere automatisk adviseres, når IoT Central opfanger driftsforstyrrelser.

Lær mere om, hvordan et ERP-system kan optimere dine forretningsprocesser.