Ledige stillinger

Bliv studentermedhjælper i marketing

Er du vild med videoredigering, sociale medier og content, der får en virksomhed til at føles levende? Og har du lyst til at få praktisk erfaring med marketing i en succesfuld, dansk IT-virksomhed i rivende udvikling?

Så kan det være dig vi søger...

Bliv en del af vores marketingteam

Fra den 3. august søger vi en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med videoredigering, Instagram-content, LinkedIn, interne og eksterne videoer samt employer branding.

En stor del af jobbet handler om video. Derfor leder vi efter dig, der synes, det er sjovt at klippe optagelser sammen, arbejde med lyd, tekst, tempo, stemning og de små detaljer, der gør en video mere levende, skarp og professionel.

Som studentermedhjælper i vores marketingteam bliver du en del af et dynamisk team, hvor du får mulighed for at arbejde med content til både ekstern og intern brug. Dit primære fokus bliver at producere og redigere videoindhold til blandt andet LinkedIn, Instagram, website, webinarer og interne kanaler.

Du bliver også en vigtig del af arbejdet med at starte og udvikle Elbek & Vejrups Instagram-profil målrettet kommende konsulent- og udviklertalenter. Her bliver fokus at skabe levende og nærværende indhold, der viser, hvem vi er som arbejdsplads, blandt andet i form af reels, korte videoer, behind the scenes, medarbejderhistorier, små interviews, stemningsklip fra arrangementer og andet relevant content.

Stillingen er placeret i Aarhus, hvor marketingafdelingen holder til. Vi forestiller os, at du kan arbejde ca. 15-20 timer om ugen, selvfølgelig med fleksibilitet i forhold til studie og eksamensperioder.

Kan du nikke til det her?

  • Du elsker, eller er virkelig nysgerrig på, videoredigering og content creation
  • Du synes, Instagram, LinkedIn og sociale medier er spændende at arbejde med
  • Du har lyst til at være med til at kickstarte vores Instagram-kanal
  • Du har blik for, hvad der fungerer godt på video
  • Du er kreativ, proaktiv og tør komme med idéer
  • Du kan selv opsøge gode historier og gøre dem til levende content
  • Du trives med at tage kontakt til mennesker og få dem med foran
  • Du læser en relevant uddannelse – fx medievidenskab, markedsføringsøkonom, International Virksomhedskommunikation, E-commerce og digital marketing eller lignende
  • Du kan starte fra den 3. august

Du behøver ikke at kunne det hele fra start. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, prøve dig frem og selv sætte dig ind i nye ting. Har du kendskab til video, redigering, kameraudstyr eller Adobe-pakken, er det selvfølgelig et plus.

Stillingsopslag Section

Video, udstyr og formater

Du kommer både til at arbejde med faste videoformater og mere frie, kreative contentformater.

De faste formater kan fx være webinaroptagelser i studie med greenscreen og samtale-webinarer “on location”. Her får du mulighed for at arbejde med Black Magic-kameraer, DJI-mics, Zoom H6e-multikanalrecorder og Adobe-pakken.

Derudover kommer du til at lave mere kreative employer branding-formater som interne interviews, event-recaps, field reporting, reels, behind the scenes og stemningsklip fra hverdagen i Elbek & Vejrup. Her kan du blandt andet arbejde med iPhone, mobile lamper og mics, Adobe-pakken, CapCut eller lignende redigeringsværktøjer.

Og bare rolig, du bliver ikke kastet direkte ud i det hele alene. Der vil være mulighed for oplæring ved vores nuværende studentermedhjælper i løbet af august.

Video

Dine opgaver bliver blandt andet

  • Redigere videoer til LinkedIn, Instagram, website, webinarer og internt brug
  • Producere content til opstart og udvikling af vores Instagram-profil
  • Arbejde med webinaroptagelser i studie med greenscreen
  • Hjælpe med samtale-webinarer “on location”
  • Filme og tage billeder fra hverdagen i Elbek & Vejrup
  • Lave reels, korte videoer, behind the scenes, stories og andet visuelt content
  • Lave interne interviews, event-recaps og field reporting
  • Opsøge gode historier internt og omsætte dem til levende indhold
  • Komme med kreative idéer til employer branding og sociale medier
  • Hjælpe med contentplan og diverse ad hoc-opgaver i marketing

Men hvem er Elbek & Vejrup, tænker du måske…

Godt, du spørger. Elbek & Vejrup er en ejerledet, dansk IT-virksomhed med over 200 medarbejdere fordelt på flere lokationer i landet. Vi arbejder med forretningsrådgivning og IT-løsninger inden for en række branchespecifikke områder – primært baseret på Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Som studentermedhjælper i marketing kommer du tæt på hele virksomheden, fordi du skal være med til at fortælle historierne om vores medarbejdere, kultur, arrangementer, kunder og hverdag. Du får derfor ikke bare erfaring med marketing og content creation, men også et indblik i en virksomhed, hvor unge talenter, udvikling og arbejdsglæde fylder meget.

Og så får du nogle virkelig dygtige og engagerede kolleger, som står klar til at hjælpe dig, sparre med dig og støtte dig i dine opgaver.

Det siger vi selv

Vi synes selv, at vi er et ret godt sted at starte sin karriere. Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt, prøve kræfter med konkrete opgaver og få ansvar i takt med, at du bliver mere sikker i rollen.

En af vores vigtigste værdier er arbejdsglæde, og vi vil gerne gøre det særligt at arbejde i Elbek & Vejrup. Derfor får du også adgang til massage- og fysioterapiordning, lækker mad i kantinen, fitness og masser af sociale arrangementer. 

Du kan også blive en del af EV Ung, vores netværksgruppe for unge medarbejdere. Her er der plads til både fagligt fællesskab og sociale aktiviteter og derudover kan du være med til alt fra funktionel træning, yoga og halvmaraton til fodbold, kreative projekter, cykling og padel.

Videndeling Er Noeglen Compressed

Send din ansøgning i dag - Vi glæder os til at høre fra dig

Det er nemt at søge job hos os. Du skal blot sende dit CV og en kort præsentationsvideo (max. 3 min.), hvor du fortæller om dig selv, din motivation for jobbet, og hvorfor du vil være god i rollen som studentermedhjælper i marketing. Sendes til job@elbek-vejrup.dk og skriv “Studentermedhjælper til marketing” i emnefeltet.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning afsted hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Coordinator, Julie Kirch Groth, på jkg@elbek-vejrup.dk

Forside Citat