28. oktober 2026

Agenter i den daglige drift 

Agenter i den daglige drift 

Klokken er 7.30. Bankposterne fra i går er allerede afstemt. Bogholderen møder ind til 4 poster, der ikke går op, og ikke til en bunke, der vokser frem mod månedsluk. 

Sådan ser en AI-agent ud, når den er sat i drift. Men vejen dertil kan virke uoverskuelig. 

Skal I vælge en sprogmodel og såkaldt GPT fra OpenAI, Anthropic eller Microsoft? Hvem bygger agenterne, og hvem sørger for, at de stadig virker om et år? 

Det er ikke valget af model, der afgør, om I får værdi af AI-agenter. Det afgør, hvordan agenterne bliver bygget, drevet og fulgt op. Valget af model kan I overlade til os. 

Måske bruger enkelte afdelinger allerede AI. En medarbejder i indkøb har fx bygget en agent, der læser og sorterer leverandørernes mails. Det er et godt tegn, for det viser, hvor der er værdi at hente. 

Samtidig skriver bogholderiet stadig rykkermails i hånden til kunder med forfaldne fakturaer. 

Individuel AI, hvor den enkelte medarbejder bruger en af de nævnte sprogmodeller til at effektivisere rutineopgaver, gør ganske givet medarbejderen bedre. Men værdien følger medarbejderen, også når hun går hjem kl. 16 eller skifter job. Skalerbar AI virker på tværs af organisationen og bliver bedre for hver måned, og værdien bliver i virksomheden. 

Derfor bør I ikke stoppe de gode initiativer. I bør løfte dem op, så de bliver drevet, overvåget og fulgt op i fællesskab. Og I bør starte med de processer, der i dag koster tid eller skaber fejl. 

En AI-platform samler jeres agenter ét sted

Det er hurtigt at bygge 80 % af en AI-agent. De sidste 20 % er de svære: sikkerhed, overvågning, test, styring af omkostninger og drift, der holder dag efter dag. 

Det er de 20 %, som en AI-platform løser; hos os hedder platformen EV Evolve. 

EV Evolve er en skalerbar AI-platform, hvor Elbek & Vejrup driver agenterne for jer. Vi står for modeller, infrastruktur, opdateringer og overvågning. Når der kommer en ny AI-model, tester vi den på jeres tidligere sager, før vi skifter. 

Jeres medarbejdere logger ind i portalen fra browseren. Der skal ikke installeres noget. 

Kataloget rummer blandt andet agenter til: 

  • Købsfakturakontrol og dobbeltbetalinger 
  • Bankafstemning 
  • Rykkerprocesser 
  • Aftalematch mod leverandøraftaler 
  • Leverandørtjek 
  • Mellemregninger mellem selskaber 
  • Kundeservice 

I bestemmer selv, hvor meget af opgaven agenten må løse alene. Agenten markerer, og en medarbejder beslutter. I sætter reglerne for godkendelse, og I kan følge alt, hvad agenten har gjort. 

Når I er klar, kan I abonnere på nye agenter og udvide i jeres eget tempo. 

Her er 3 eksempler på agenter, der skaber konkret værdi i den daglige drift: 

En AI-platform samler jeres agenter ét sted

Købsfaktura Kontrol Agent

Har I risiko for at betale den samme faktura mere end én gang? 

Business Central stopper en faktura, hvis den har præcis samme fakturanummer som en tidligere faktura. Men en faktura med et suffiks, et andet nummer eller fra et andet selskab slipper igennem til betalingsforslaget. 

Et fakturanummer kan fx blive læst forkert, når Optical Character Recognition (OCR), altså automatisk tekstgenkendelse, aflæser en PDF. Så kan virksomheden ende med at betale den samme faktura igen. 

Første gang gennemgår Købsfaktura Kontrol Agent 3 til 5 års fakturaer på tværs af selskaber og viser, hvad der sandsynligvis er betalt to gange. For hver leverandør skriver den et udkast til et krav om tilbagebetaling. 

Derefter kører den hver nat. Sandsynlige dubletter bliver holdt tilbage, før betalingsforslaget går afsted, og bogholderen afgør, om fakturaen skal betales. 

Her er værdien: I finder penge, der er betalt to gange, og kan kræve dem tilbage. Nye dubletter bliver stoppet, før de bliver betalt. 

Bankafstemning Agent

Bruger bogholderiet tid på at matche bankposter med åbne poster én for én? 

Differencer kan skyldes gebyrer, afrundinger eller valutakurser. Når posterne ikke stemmer, havner de i bunken til månedsluk, og presset på økonomifunktionen stiger. 

Bankafstemning Agent tager det første træk. Hver morgen afstemmer den bankposteringerne efter faste regler. Bogholderen får kun forslag og uafklarede poster i sin opgavekø og kan godkende dem direkte i EV Evolve uden at åbne Business Central. 

Når bogholderen retter et forslag, lærer agenten af rettelsen og bliver bedre måned for måned. I kan gradvist give den mere ansvar og selv bestemme, hvad den må udføre uden godkendelse. 

Et regneeksempel: Bogholderen bruger 3 timer om ugen på bankafstemning. 3 timer × 48 uger × 500 kr. giver 72.000 kr. om året. Agenten koster 24.000 kr. om året. 

Her er værdien: Afstemningen tager minutter om dagen og samler sig ikke til dage ved månedsluk. Revisor kan følge reglen og grundlaget bag hvert eneste match. 

Rykkerproces Agent

Forfaldne fakturaer presser likviditeten. Samtidig tager rykkerarbejdet meget tid i økonomifunktionen. 

Standardrykkere er lette for modtageren at overse. Debitorbogholderen skriver derfor ofte hver mail selv, vedhæfter fakturaerne én ad gangen og holder øje med svar i en fælles postkasse, som ingen rigtig ejer. 

Rykkerproces Agent tager sig af det gentagne arbejde. Hver morgen skriver agenten en personlig mail i debitorbogholderens eller økonomichefens navn med de relevante fakturaer vedhæftet. Når kunden svarer, skriver agenten et udkast til det næste svar. 

Alt ligger klar i portalen, så en medarbejder kan godkende det, før det bliver sendt. 

Her er værdien: Forfaldne fakturaer bliver fulgt hurtigere op, og en post, der allerede er betalt, bliver aldrig rykket. 

AI kræver det rigtige datafundament

En agent er kun så god som de data, den arbejder på. Hvis den skal finde dobbeltbetalinger eller rykke de rigtige kunder, er der ikke plads til mange fejl. 

Data skal være samlet, opdateret og til at stole på. Her kommer en dataplatform i spil.  

EV Insight er Elbek & Vejrups administrerede dataplatform på abonnement. Den samler jeres data i én fælles datamodel, som både jeres Power BI-rapporter og jeres AI-agenter arbejder på.  

Læs mere om, hvorfor I har brug for en moderne dataplatform.

Datakilderne kan fx være: 

  • Business Central med brancheløsninger og apps 
  • Andre ERP-systemer, fx NAV, SAP eller NetSuite 
  • Forretningssystemer som PIM, CRM, MES eller e-commerce 
  • Andre kilder som sensorer og dokumenter 

Jo flere datakilder der er samlet, jo flere opgaver kan agenterne løse på tværs af forretningen. 

Som med AI-platformen står Elbek & Vejrup for drift, opdateringer og sikkerhed på platformen, så I kan bruge jeres kræfter på forretningen.

AI kræver det rigtige datafundament

Start med den proces, der skaber mest værdi

Vi regner, før I køber. Hvis en agent ikke sparer mere, end den koster, bygger vi den ikke. 

Derfor starter et godt AI-projekt med indsigt i jeres forretning: Hvilke manuelle arbejdsgange bruger mest tid, skaber flaskehalse eller øger risikoen for fejl? 

Vi møder jer dér, hvor I er. 

AI-workshop: Til jer, der vil finde de agenter, der skaber mest værdi. Før workshoppen analyserer vi jeres brug af Business Central og finder de områder, hvor gentagne eller tidskrævende opgaver fylder mest. På workshoppen gennemgår vi processerne, fx inden for økonomi, salg, produktion, logistik, lager og service. 

Efter workshoppen får I et dokument med: 

  • AI-agenter, der kan skabe målbar forretningsværdi 
  • En prioritering efter forretningsværdi og indsats 
  • Et regnestykke for hver agent 
  • En anbefalet plan for, hvor I bør starte 
Næste artikel

Projektstyring i konsulent- og rådgivningsvirksomheder