22. september 2026

Projektstyring i konsulent- og rådgivningsvirksomheder: Fra tidsregistrering til lønsom vækst

Uanset om virksomheden leverer rådgivning, IT-services, ingeniørydelser, arkitektarbejde eller andre projektbaserede leverancer, er evnen til at planlægge ressourcer, registrere timer og styre projekter afgørende for lønsomheden.

Alligevel er det ikke usædvanligt, at projektstyringen foregår i flere forskellige systemer. Projekter oprettes ét sted, ressourcer planlægges et andet sted, og tidsregistreringen foregår måske i Excel eller en separat løsning.

Resultatet er manglende overblik, tunge arbejdsgange og et svagere beslutningsgrundlag.  Spørgsmålet er derfor ikke, om I skal styre jeres projekter. Spørgsmålet er, hvor effektivt I gør det. 

Business Central

Når projektdata er spredt, mister I kontrollen

I Professional Services-virksomheder starter udfordringerne allerede, når et projekt oprettes. 

Projektet skal have det rigtige budget. De rigtige aktiviteter skal oprettes og være tilgængelige. Medarbejderne skal kunne registrere tid korrekt. Projektlederen skal kunne følge økonomien. Og kunden skal modtage en faktura, der afspejler det arbejde, der er leveret. 

Hvis disse processer ikke hænger sammen, opstår der hurtigt problemer: 

  • Timer registreres for sent eller forkert 
  • Ressourcer overbookes 
  • Projektledere mangler indsigt i økonomien 
  • Fakturering forsinkes 
  • Månedsluk bliver unødigt tidskrævende 

Små ineffektive arbejdsgange bliver hurtigt dyre, når virksomheden håndterer mange projekter samtidigt

Business Central Online

EV Provia samler projektstyringen i én løsning

EV Provia kombinerer Business Central med Advanced Projects og skaber en samlet platform til projektstyring i ERP-løsningen, der også kan inkludere integrationsmotor og lønsystem.  

I stedet for at flytte data mellem forskellige systemer arbejder alle direkte i samme løsning. 

EV Provia kan både bruges af virksomheden, der ønsker en simpel og enkel løsning, og af de virksomheder der har mere avancerede og særlige behov 

Det betyder, at: 

  • Projektdata er tilgængelige med det samme 
  • Økonomi og projekter er tæt integreret 
  • Ressourceplanlægning og tidsregistrering hænger sammen 
  • Projektledere får løbende indsigt i økonomien 
  • Virksomheden kan reagere hurtigere på ændringer 

Målet er ikke flere funktioner, men snarere bedre styring og højere lønsomhed. 

Agentic AI

Gør tidsregistrering til en hjælp

Tidsregistrering er måske et af de områder, medarbejdere mindst ser frem til. 

Hvis processen opleves som besværlig, falder kvaliteten af registreringerne. Det påvirker både fakturering, økonomistyring og projektopfølgning. 

Med EV Provia kan medarbejdere registrere tid på flere måder: 

  • Via computer 
  • Via mobil eller tablet 
  • Via integration til Outlook 
  • Via AI og Copilot-funktionalitet, der kan hjælpe med at identificere møder, opgaver og aktiviteter, som medarbejderen kan have glemt at registrere 

Det giver mere komplette registreringer og mindre administrativt arbejde. 

Få styr på ressourcerne før flaskehalsene opstår

I mange virksomheder er ressourcer den største begrænsning. 

Når de rigtige kompetencer ikke er tilgængelige på det rigtige tidspunkt, påvirker det både leveringsevne og indtjening. 

Derfor er ressourceplanlægning langt mere end kalenderstyring. 

Med EV Provia får projektledere og ressourceansvarlige adgang til værktøjer, som gør det lettere at: 

  • Planlægge kapacitet på tværs af projekter 
  • Identificere ledig kapacitet 
  • Flytte opgaver mellem medarbejdere 
  • Reagere hurtigt ved sygdom eller ændrede prioriteringer 
  • Skabe balance mellem belastning og kapacitet 

Visuelle planlægningsværktøjer og Gantt-visninger giver samtidig et hurtigt overblik over projektforløb, afhængigheder og deadlines. 

Det skaber bedre forudsætninger for at levere til tiden.

Håndter freelancere og underleverandører smartere

Mange Professional Services-virksomheder arbejder med freelancere og eksterne specialister. Det giver fleksibilitet, men skaber også administrative udfordringer. 

Når eksterne ressourcer registrerer deres timer direkte i EV Provia, får virksomheden adgang til data med det samme. 

Det betyder blandt andet: 

  • Hurtigere fakturering til kunden 
  • Mere præcis projektøkonomi 
  • Færre fejl og manuelle processer 
  • Stærkere kontrol over projektdata 
  • Kortere tid til månedsluk 

Samtidig bliver samarbejdet med de eksterne ressourcer mere smidigt, fordi processerne bliver tydelige og ensartede. 

ERP & AI as a Service

Bedre beslutninger kræver aktuelle data

En af de største fordele ved en samlet projektplatform er, at data er tilgængelige i realtid. 

Projektledere behøver ikke vente på natlige synkroniseringer eller manuelle opdateringer. 

De kan løbende følge: 

  • Budgetforbrug 
  • Registrerede timer 
  • Ressourcebelastning 
  • Forventede omkostninger 
  • Forventede indtægter 

Det giver mulighed for at reagere, mens projektet stadig kan påvirkes, frem for at opdage problemerne bagefter. 

Company Hub

Professionel projektstyring er en konkurrencefordel

Projektstyring handler ikke blot om at holde styr på aktiviteter. 

Det handler om at sikre, at virksomhedens vigtigste ressource, medarbejdernes tid, omsættes til værdi for kunderne og indtjening for virksomheden. 

Når tidsregistrering, ressourceplanlægning, projektøkonomi og fakturering samles i én løsning, bliver det lettere at skabe overblik, forbedre lønsomheden og træffe bedre beslutninger. 

EV Provia er udviklet til netop den virkelighed, som Professional Services-virksomheder arbejder i hver dag. Elbek & Vejrup har særligt gode erfaringer med implementering af løsningen hos landmålere og rådgivende ingeniører samt software- og it-konsulenthuse.  

 

Næste artikel

Styr på værdikæden med ERP til projektproduktion