13. juli 2026
Er jeres ERP-system klar til fremtiden?
Mange virksomheder kører stadig på ERP-systemer, der fungerede perfekt for 8-10 år siden. Dengang fik de styr på økonomi, lager og ordreflow. Siden er markedet, teknologien og forretningen ændret markant. Spørgsmålet er, om ERP-systemet har fulgt med.
Systemer som NAV, C5, Dynamics AX, Aspect4, e-conomic og Uniconta har tjent mange virksomheder godt. Men de sætter også en grænse for, hvor langt I kan digitalisere, automatisere og vækste.
For eksempel, så har Microsoft for længst stoppet supporten til C5 og AX og de udfaser løbende support til Dynamics NAV frem mod 2028. Det betyder ingen nye funktioner, færre sikkerhedsrettelser og stigende risiko for driftsstop samt compliance-udfordringer.
Små irritationer bliver til store flaskehalse
Et forældet ERP blokerer sjældent fra den ene dag til den anden. Det er en langsom udhulning. Data, der burde være samlet ét sted, er spredt i Excel-ark. Processer, der burde tage minutter, tager timer.
Medarbejderne opfinder egne smutveje og kalder det "sådan plejer vi at gøre".
Kan I nikke genkendende til nogle af disse situationer?
I trækker data ud af ERP-systemet og bearbejder dem manuelt i Excel, før I kan rapportere til ledelsen. Nye medarbejdere bruger uger på at lære systemet, fordi brugergrænsefladen er ulogisk og ikke ligner de værktøjer, de kender. IT oplyser, at en integration til en ny e-handelsplatform kræver et halvt år og et stort projektbudget. Og revisor gør opmærksom på, at jeres løsning måske ikke lever op til kravene i den nye bogføringslov.
Kan I nikke ja til bare ét af punkterne, er det et tegn på, at status quo koster jer i tid, risiko og tabt forretningspotentiale.
Hvad koster det at vente?
Et ERP-skifte virker stort, og det er nemt at udsætte beslutningen. Men når I venter, betaler I stadig. Bare ikke på en projektfaktura.
Sikkerhedsrisikoen vokser for hvert år uden opdateringer og rettelser. Et enkelt databrud eller ransomware-angreb kan koste langt mere end selve ERP-projektet. Compliance bliver en tung byrde, når den nye bogføringslov stiller skærpede krav til digital bilagshåndtering, som ældre systemer sjældent lever op til.
I mellemtiden digitaliserer konkurrenterne på livet løs; de automatiserer processer, henter bedre dataindsigt via Business Intelligence og anvender AI i planlægning og opgavehåndtering. Kløften vokser for hvert kvartal. Og nye medarbejdere forventer moderne, intuitive systemer. Et forældet ERP gør det sværere at tiltrække og fastholde dygtige folk.
Hvorfor Business Central Online
Microsoft Dynamics 365 Business Central er Microsofts moderne ERP-løsning til små og mellemstore virksomheder samt datterselskaber i større koncerner. Business Central Online er cloud-versionen, som Microsoft anbefaler til virksomheder, der vil fremad.
For tidligere NAV-, C5- og AX-kunder er det den naturlige arvtager – og her investerer Microsoft mest i ny funktionalitet, integrationer og AI.
Med Business Central Online opdateres platformen automatisk. 2 årlige hovedreleases og løbende mindre opdateringer sikrer, at I altid er kørende på den nyeste version – uden store, dyre opgraderingsprojekter hvert 5.-6. år.
Løsningen dækker bred funktionalitet inden for finans og bogholderi, lager og logistik, indkøb og salg, projekter, produktion samt service og vedligehold. Mange virksomheder kan holde sig tæt på standardfunktionaliteten, og hvor den ikke rækker, findes tusindvis af apps i Microsoft AppSource.
Business Central Online er desuden en del af Microsofts samlede forretningsplatform med tæt integration til Microsoft 365, Power Platform og Microsoft Copilot. Det betyder, at I kan bruge data på tværs af systemer og automatisere processer på en måde, der var vanskelig og dyr før.
Med Agentic AI får I samtidig adgang til standardagenter, der kan automatisere en lang række processer for jer.
eBook: ERP uden drama
Drejebogen til den hellige gral: et ERP-projekt på skinner.
I denne eBook får du svarene på, hvordan I kan drive et ERP-projekt - helt uden problemer!
Klassiske fejl, som I skal undgå
De ERP-projekter, der halter, fejler ofte af de samme grunde. Et projekt, der ikke er ordentligt forberedt, ender typisk med ændringer undervejs og forlængede tidsplaner. Mange virksomheder beskriver desuden behov med udgangspunkt i det gamle system og risikerer dermed at genskabe ineffektive arbejdsgange i et nyt system. Beskriv i stedet, hvad I vil opnå og ikke hvordan, det nuværende system fungerer.
Forandringsledelse undervurderes ogsp. ERP er aldrig kun et IT-projekt. Det er et forretningsprojekt, der påvirker mange medarbejdere. Hvis brugerne ikke er med, får I ikke gevinsterne ved implementeringen af et nyt system. I hvert fald ikke lige med det samme.
Og den allerstørste fejl er at vente. Jo længere I venter, jo mere forældet bliver systemet, jo sværere bliver det at finde konsulenter med kompetencer på den gamle version, og jo dyrere og mere risikofyldt bliver skiftet. Jo, jo, jo og så videre.
Re-implementering er den rigtige vej
Når I skal over på Business Central, anbefales det som udgangspunkt at re-implementere frem for at opgradere teknisk. Det giver mulighed for at starte forfra på en moderne platform og designe processer efter, hvordan I gerne vil arbejde fremover.
Et af de første spørgsmål er typisk: "Mister vi vores historiske data?" Svaret er nej – men det handler om at vælge det rigtige sted til dem. Stamdata, åbningsbalancer og åbne poster flyttes til det nye system. Historiske posteringer lægges ofte i en BI-løsning, hvorfra de er tilgængelige via dashboards og rapporter. Det er både billigere og mere overskueligt end at beholde dem direkte i ERP.
Skiftet er desuden et oplagt tidspunkt til at rydde op i gamle stamdata, sikre overholdelse af GDPR og forenkle kontoplanen. Mange ældre løsninger har lange kontoplaner opbygget over år, som gør rapportering uoverskuelig og øger risikoen for fejlposteringer.
I Business Central anbefales det at holde kontoplanen kort og bruge dimensioner til den detaljerede opdeling.
Konkret forretningsværdi
Et skifte til Business Central Online er en strategisk investering i at gøre virksomheden mere effektiv, robust og skalerbar.
I vil få tydelige gevinster i form af automatiserede godkendelsesflows og fakturabehandling, realtidsindsigt i økonomi og drift via Power BI, nem skalering ved vækst og en platform, der lever op til bogføringsloven, GDPR og ESG-krav.
I arbejder allerede i Teams, Outlook og Excel. Med Business Central Online får I ERP-data direkte ind i de værktøjer, I kender, og så undgår I dobbeltregistrering og unødvendige systemskift i løbet af dagen.
Er I klar til at komme videre?
De virksomheder, der lykkes bedst med ERP-skifte, har tre ting til fælles:
- De starter i god tid
- De engagerer hele organisationen
- De vælger en partner, der forstår både forretning, teknologi og branche.
Tag det første skridt: få en uforpligtende vurdering af jeres nuværende ERP-setup.
Vækst og ekspansion i et år med betydelige investeringer i fremtiden
KLAR Forsyning vælger ny leverandør på afregningsløsning efter EU-udbud