10. juli 2024

Massiv investering i uddannelse og produktudvikling skaber vækst

Elbek & Vejrup A/S har aflagt årsregnskab for finansåret 2023/2024, og det er igen sket på rekordtid, 10 dage, efter udgangen af finansåret den 30. juni 2024!

Året har været præget af stor udvikling og fremgang, hvor nogle af de vigtigste højdepunkter er:

Massiv investering i uddannelse og produktudvikling

Vi har fortsat fokus på uddannelse og har investeret massivt i at dygtiggøre vores medarbejdere på tværs af forretningen. Dette er en central del af vores strategi, som sikrer, at vi altid er på forkant med udviklingen inden for vores felt. Dertil kommer, at vi fortsat investerer markant i at udbygge og optimere de standard Apps, vi har til udvalgte brancher. Vi sikrer, at kundernes løsninger løbende er opdateret med Best Practice fra branchen. Det er i den sammenhæng en forudsætning, at disse Apps kan afvikles i Microsoft cloud. For hele regnskabsåret har vi investeret et stort 5 cifret antal timer i uddannelse og produktudvikling.

Høj fastholdelse af medarbejdere

Vi er også glade for, at vi fortsat har en høj fastholdelse af medarbejdere på 95%. Vores investeringer i uddannelse, medarbejderengagement og en stærk forretningsstrategi har resulteret i, at vores dygtige brancheenheder er fortsat med at vækste.

Medarbejderaktionærer

Sidst men ikke mindst er vi stolte af, at hele 80% af vores medarbejdere nu er aktionærer i Elbek & Vejrup. Dette skaber en unik virksomhedskultur og engagement, hvor alle arbejder mod fælles mål og deler vores fælles succes.

Således fortsætter Elbek & Vejrup med at styrke positionen som landets største rådgiver og samarbejdspartner baseret på Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Forrige artikler

Optimer dine forretningsprocesser med Microsoft Power Automate

Næste artikel

Årsregnskab klar hos Elbek & Vejrup A/S