Kundecase: Georg Jensen Damask vælger Business Central
Om Georg Jensen Damask
Georg Jensen Damask er en tekstilvirksomhed som producerer og sælger håndklæder, sengetøj, viskestykker, duge, servietter m.v.. Georg Jensen Damask er en Danmarks ældste designvirksomheder og har siden 1756 været blandt en af de førende, når det kommer til kvalitetstekstiler.
En helstøbt Business Central løsning der understøtter de vigtigste områder hos fashionvirksomheder
Georg Jensen Damask havde brug for en moderne ERP-løsning som understøttede deres forretning - særligt deres lagerfunktion og retail- og e-commerceløsninger var fokusområder. Herudover skulle løsningen også understøtte og optimere de helt specifikke områder, en fashionvirksomhed har.
Elbek & Vejrup har i tæt samarbejde med Georg Jensen Damask implementeret Microsoft Dynamics 365 Business Central - med fashionløsningen K3 Pebblestone på toppen. Da virksomheden driver e-handel og samtidig har fysiske butikker, var det essentielt, at tal i forhold til salg, lager og økonomi altid var opdaterede. Med dybe integrationer fra deres eksterne e-commerce- og retailløsning over til Business Central, fik Georg Jensen Damask et realtidsbillede over salgstal, lagerbeholdning og ordrer.
De fik samtidig optimeret deres lagerprocesser ved implementering af en WMS-løsning fra Tasklet Factory, som har gjort, at de altid har korrekt overblik over lagerbeholdning og varens placering. Alt dette naturligvis med fuld integration til Business Central.
Alt i alt har Georg Jensen Damask i samarbejde med Elbek & Vejrup fået en helstøbt fashionløsning, hvor alle deres data er tilgængelig fra ét centralt sted i realtid. Dette sikrer, at alle i virksomheden på tværs af afdelinger altid kigger ind i de samme data.
Om samarbejdet med Elbek & Vejrup siger Georg Jensen Damask
Vi har med Elbek & Vejrup fået en samarbejdspartner, som har en stor forretningsforståelse og et dybt kendskab til mode- og tekstilbranchen. Fra opstarten af samarbejdet er vi blevet mødt af et professionelt og dygtigt team af konsulenter, der har haft fokus på i langt højere grad at digitalisere vores processer. Et højt fagligt kompetenceniveau kombineret med en god dialog har betydet, at vi har fået en løsning, som ikke blot understøtter vores forretning, men også har gjort os langt mere effektive. Vi er utroligt glade for vores samarbejde med Elbek & Vejrup, og vi er overbeviste om, at vi også fremadrettet vil have et tæt samarbejde, der vil være med til fortsat at løfte vores forretning og sikre fremtidig vækst for Georg Jensen Damask.
Anette Poulsen, Head of IT & Data
Georg Jensen Damask A/S