Microsoft Fabric: Én samlet dataplatform

Hvad er Microsoft Fabric?

Microsoft Fabric forener datalagring, analyse og visualisering i én samlet platform. Med OneLake som fælles fundament og moduler som Power BI, Data Factory og lakehouse får du alt, hvad du skal bruge ét sted.

Microsoft Fabric er en samlet dataplatform fra Microsoft, der bringer en række dataværktøjer og teknologier sammen i én løsning og gør det muligt at arbejde med data ét sted uanset om du skal analysere data, indsamle, bearbejde eller visualisere dem. 

Platformen er bygget som en Software as a Service (SaaS)-løsning, hvilket betyder, at den er klar til brug direkte i skyen uden behov for kompleks opsætning eller manuel integration mellem forskellige komponenter. Alt er forbundet bag kulissen, og du arbejder i en brugerflade, der samler hele dataarbejdet ét sted.

Microsoft Fabric kombinerer kendte teknologier som Power BI, Data Factory og Synapse i en fælles ramme, hvor data ligger centralt i det, der kaldes OneLake, som et fælles datalager for hele organisationen.

Kort sagt er Microsoft Fabric en løsning, der samler hele datarejsen: fra rå data til færdige rapporter - i ét fælles univers. Det giver et ensartet udgangspunkt for at arbejde med data og et solidt fundament for alt for kunstig intelligens og Machine Learning til Business Intelligence og Business Analytics.

Forretningsmæssige fordele ved Microsoft Fabric

Microsoft Fabric gør det nemmere for organisationer at få værdi ud af deres data hurtigt, sikkert og samlet ét sted. Platformen er bygget til at understøtte hele datarejsen – fra rå data til færdige rapporter. Her er nogle af de vigtigste fordele, du får med Microsoft Fabric:

  • Én samlet platform til dataindsamling, behandling, analyse og visualisering uden at skulle skifte mellem forskellige systemer.

  • Fælles datagrundlag i OneLake, så alle arbejder med de samme data i realtid.

  • Kendte værktøjer integreret som Power BI, Data Factory og Synapse samlet i én løsning.

  • Let samarbejde mellem teams uanset om du sidder i IT, økonomi eller marketing.

  • Centraliseret administration og sikkerhed, så du har fuld kontrol over dataadgang, rettigheder og compliance.

Med Microsoft Fabric kan din organisation træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag og reagere hurtigere på nye behov. Det giver både større fleksibilitet og bedre overblik over jeres data - uden at det bliver teknisk tungt. Microsoft Fabric er kort sagt en genvej til at blive mere datadrevet i hele forretningen.

Kernefunktioner og moduler i Microsoft Fabric

Microsoft Fabric er bygget op omkring nye og eksisterende komponenter, der dækker hele livscyklussen for data fra indsamling og forberedelse til analyse, visualisering og deling. Hvert modul er tæt integreret i platformen og arbejder ud fra det fælles datagrundlag OneLake. Det betyder, at du kan arbejde effektivt med dine data uden at skulle flytte dem mellem forskellige værktøjer. Vi har her samlet et overblik over de vigtigste funktioner i Microsoft Fabric:

Data Factory: Forbindelse til dine datakilder

Data Factory er Microsoft Fabrics værktøj til at hente, transformere og flytte data fra mange forskellige kilder. Det understøtter både klassiske ETL-processer og moderne dataflows, og det hele styres via en brugervenlig grænseflade. Du kan forbinde til databaser, API’er, cloud-tjenester og meget mere og opsætte automatiske pipelines, der sikrer, at dine data altid er opdaterede. Det gør det nemt at integrere data på tværs af hele organisationen.

Data Engineering: Klargøring og behandling af data

Data Engineering-modulet i Microsoft Fabric gør det muligt at arbejde med store datamængder og forberede dem til analyse. Du kan bruge både SQL og Apache Spark, hvilket giver stor fleksibilitet i arbejdet. Udviklere kan skrive kode i notebooks, men der er også visuelle værktøjer til dem, der foretrækker low-code-løsninger. Microsoft Fabric giver dermed både teknisk og ikke-teknisk personale mulighed for at håndtere selv komplekse datastrømme. Resultatet er strukturerede data, der er klar til at blive analyseret eller delt videre.

Data Warehouse: Lagring af struktureret data

Med data warehouse-funktionen kan du lagre og tilgå store mængder struktureret data, som typisk er tal og transaktioner, der er organiseret i tabeller. Microsoft Fabric bygger på en moderne datalagringsarkitektur, der sikrer høj performance, skalerbarhed og stabilitet. Data kan hurtigt gøres tilgængelige for analyse i Power BI eller til brug i rapportering. Samtidig ligger dataene centralt i OneLake, så de kan deles og genbruges på tværs af platformen.

Real-Time Analytics: Indsigt mens det sker

Realtidsanalyse er en kernefunktion i Microsoft Fabric, der giver mulighed for at reagere hurtigt på ændringer i data. Det kan være kundeadfærd, trafik på en hjemmeside eller produktionsdata, der skal overvåges løbende. I stedet for at vente på daglige opdateringer kan du få indsigt i data, mens de strømmer ind. Det gør det muligt at tage beslutninger her og nu baseret på helt friske informationer. Funktionaliteten er tæt koblet med både visualisering og automation, så du kan opsætte handlinger ud fra bestemte hændelser.

Power BI: Visualisering og deling af data

Power BI er direkte integreret i Microsoft Fabric og gør det enkelt at bygge dashboards og rapporter baseret på de data, du allerede har hentet og behandlet. Du behøver ikke flytte data ud af platformen - det hele hænger sammen. Visualiseringerne kan deles med kolleger på tværs af organisationen, og adgangen styres centralt. Power BI i Microsoft Fabric giver også mulighed for at bruge AI-assisterede forslag og automatisk generering af værdifulde indsigter, hvilket sparer tid og løfter kvaliteten af dine analyser.

Microsoft Fabric samler alle disse funktioner i én fælles brugerflade, hvor både datafolk og forretningsbrugere kan arbejde sammen. Det giver en langt mere sammenhængende og effektiv dataoplevelse uden at gå på kompromis med fleksibiliteten eller skalerbarheden.

Microsoft Fabric bygger på fremtidens dataarkitektur

Den underliggende infrastruktur i Microsoft Fabric er OneLake, som er et centralt og fælles datalager, hvor hele organisationens data gemmes og tilgås. I stedet for at oprette separate lagre til forskellige projekter eller teams giver OneLake én samlet placering til alle data. Det eliminerer datasiloer og gør det langt nemmere at dele, finde og genbruge data på tværs af afdelinger.

OneLake er en del af Microsoft Fabric og kræver ikke opsætning af infrastruktur eller Azure-ressourcer. Der findes kun én OneLake per organisation, og det fungerer som et fælles filsystem, der spænder over alle brugere og workspaces. Den hierarkiske struktur gør det overskueligt at organisere data, samtidig med at adgang, sikkerhed og politikker styres centralt.

Tæt koblet med OneLake er begrebet lakehouse. Et lakehouse i Microsoft Fabric er en moderne måde at gemme og strukturere data på. Det kombinerer fleksibiliteten fra data lakes, hvor rå data lagres i original form med den struktur, man kender fra et klassisk data warehouse. Hvert lakehouse består af mapper, filer og tabeller, og det fungerer som en database direkte oven på OneLake.

Med kombinationen af OneLake og lakehouses skaber Microsoft Fabric en stærk og fremtidssikret dataarkitektur, der både er enkel at administrere og fleksibel nok til at håndtere komplekse behov. Det gør det muligt at arbejde effektivt med data.

Sådan kommer I i gang med Microsoft Fabric

Det kan måske virke uoverskueligt at skifte til en ny dataplatform men det behøver det ikke at være. Hos Elbek & Vejrup hjælper vi dig sikkert i gang med Microsoft Fabric, uanset om du er i opstarten af din datarejse eller allerede har en eksisterende løsning, der skal moderniseres.

Vi starter altid med en dialog, hvor vi lærer jeres forretning, behov og datalandskab at kende. På den måde sikrer vi, at Microsoft Fabric bliver tilpasset jeres konkrete situation og ikke omvendt. Vi kan hjælpe med alt fra vurdering af jeres nuværende setup til roadmap og implementering.

Bliv kontaktet