Microsoft Power BI
Hvad er Power BI?
Power BI er Microsofts værktøj til dataanalyse og interaktive visualiseringer. Den samler data fra forskellige kilder og præsenterer dem i overskuelige dashboards og rapporter, så du hurtigt får værdifuld indsigt i alt fra økonomi og salg til drift og kundeadfærd - og handle på det.
Microsoft Power BI er en platform til dataanalyse og visualisering. Det bruges til at samle og præsentere data i form af rapporter og dashboards, som gør det nemmere at få overblik over virksomhedens nøgletal og performance. Power BI gør det muligt at arbejde med data fra forskellige kilder - som regneark, databaser eller cloudtjenester – i én samlet løsning.
Kort sagt er Power BI et værktøj, der gør det muligt at arbejde med virksomhedens data på en mere struktureret og visuel måde. Det handler hverken om at programmere eller forstå komplekse modeller - men om at bruge de data, man allerede har, og præsentere dem på en måde, der giver mening.

Sådan kan du bruge Power BI
Power BI er et fleksibelt værktøj med mange funktioner, der gør det nemt at arbejde med data. Her er nogle af de vigtigste måder, du kan bruge Power BI på i praksis:
Visualisering af data
Med Power BI kan du nemt skabe interaktive dashboards, grafer og tabeller, der gør komplekse data lettere at forstå. Du vælger selv, hvordan informationen skal præsenteres, og du kan tilpasse visualiseringen til forskellige målgrupper – for eksempel ledelsen, afdelinger eller projekthold. Alt opdateres automatisk, så du altid ser de nyeste tal.
Data fra mange kilder
Power BI kan trække data ind fra en lang række kilder – for eksempel Excel, SQL-databaser, ERP-systemer, onlinetjenester og cloud-platforme som Azure og Google Analytics. Det gør det muligt at samle data ét sted, så du får det fulde overblik uden at skulle skifte mellem systemer.
Filtrering og analyse
Brugere kan selv dykke ned i data ved at filtrere, søge og krydse informationer på tværs af datakilder. Med Power BI kan du analysere mønstre, identificere afvigelser og følge udviklingen over tid – alt sammen i en overskuelig og interaktiv brugerflade.
Deling og samarbejde
Når rapporterne er klar, kan de nemt deles med kolleger via Power BI Service, Teams eller som links og PDF’er. Det gør det let at arbejde sammen på tværs af organisationen og sikre, at alle har adgang til de samme data og indsigter.
Automatisering og opdatering
Power BI gør det muligt at automatisere dataopdateringer, så dine interaktive rapporter altid viser de nyeste tal – uden manuelle processer. Du kan også opsætte notifikationer, hvis bestemte grænseværdier overskrides, eller hvis noget ændrer sig markant i dine data.
Power BI er med andre ord mere end bare visualisering. Det er en platform, hvor du kan samle, analysere og dele data – effektivt og på tværs af hele organisationen.
Forretningsmæssige fordele ved Power BI
Power BI giver virksomheder mulighed for at arbejde mere datadrevet - uden at det kræver tunge systemer eller komplekse løsninger. Her er nogle af de vigtigste årsager til, at det er værd at overveje Power BI i din organisation:
-
Bedre beslutningsgrundlag: Med Power BI får du hurtigt adgang til opdaterede data og visuelle overblik, som gør det nemmere at træffe beslutninger baseret på fakta i stedet for mavefornemmelser.
-
Mere effektiv rapportering: Automatiserede rapporter og dashboards sparer tid og minimerer fejl, fordi data ikke skal hentes og bearbejdes manuelt. Alt sker automatisk og opdateres løbende.
-
Større tilgængelighed af data: Power BI gør data tilgængelige for flere i organisationen. Alle kan følge udviklingen i nøgletal, uanset hvor de sidder i virksomheden.
-
Samarbejde på tværs: Rapporter og dashboards kan deles direkte i Power BI, via Teams eller mail, så teams og afdelinger nemt kan samarbejde på baggrund af de samme data.
-
Skalérbar løsning: Power BI fungerer lige godt til små teams og store organisationer. Du kan starte i det små og udvide, efterhånden som dine behov vokser.
-
Integration med Microsoft-universet: Power BI spiller naturligt sammen med værktøjer som Business Central, Excel, SharePoint og Teams, hvilket gør det nemt at få det til at passe ind i jeres eksisterende arbejdsgange.
Power BI giver kort sagt bedre overblik, hurtigere indsigt og en stærkere datakultur i hele virksomheden.
Få 365BI til Business Central - kom i gang på én dag!
Hvis din virksomhed bruger Microsoft Dynamics 365 Business Central, har du allerede adgang til en stor mængde værdifulde data. Udfordringen ligger ofte i at omsætte disse data til noget, der er let at forstå og bruge i det daglige beslutningsarbejde. Men det er her, 365BI kommer ind i billedet.
365BI er en Power BI-løsning, der er skræddersyet til Business Central og de brancher, vi kender bedst. Løsningen er bygget til at gøre komplekse og ustrukturerede data mere overskuelige, så du nemt kan følge op på nøgletal og tendenser i din forretning. Uanset om du har brug for det store overblik eller ønsker at dykke ned i specifikke detaljer, giver 365BI dig det rette fundament.
Med 365BI får du en Power BI-løsning, der både er praktisk, visuel og klar til brug – og som er udviklet med udgangspunkt i virkelige behov hos virksomheder som din.
Og det bedste af det hele? Du kan komme i gang med én dag!

Hvilken Power BI-løsning passer til jer?
Uanset om din virksomhed bruger Business Central eller ej, kan vi hos Elbek & Vejrup hjælpe jer med den rette Power BI-løsning. Vi tilbyder 365BI til virksomheder, der arbejder med Business Central og ønsker en hurtig vej til mere indsigt. Men vi arbejder også med Power BI-løsninger, der går langt ud over Business Central. Har I data i andre systemer, databaser eller cloud-platforme, kan vi også tilbyde andre løsninger, der er tilpasset jeres forretning og datalandskab – og vi hjælper jer hele vejen fra dataintegration til færdige dashboards.
Power BI er et fleksibelt værktøj, og det samme gælder vores tilgang. Vi starter altid med en dialog om jeres behov og mål – og så finder vi den løsning, der passer bedst til jer. Med Power BI kan I få overblik over det, der betyder mest – og vi hjælper jer med at gøre det muligt.