Business Intelligence
Hvad er Business Intelligence?
Business Intelligence (BI) handler om at gøre data til noget, du faktisk kan bruge - i hverdagen og i de store strategiske beslutninger. I stedet for at gemme data i siloer eller regneark, samler BI det hele ét sted, hvor det bliver til indsigt, overblik og handlekraft. Business Intelligence er værktøjet, der gør dine data værdifulde og gør det muligt at arbejde mere datadrevet i hele organisationen.
Business Intelligence, eller BI, er betegnelsen for de teknologier og metoder, virksomheder bruger til at indsamle, analysere og præsentere data på en måde, der gør det muligt at træffe datadrevne beslutninger. Det handler ikke kun om at kigge på grafer og tal men om at få indsigt i, hvad der sker i forretningen - og hvorfor.
Med Business Intelligence kan aktuelle og historiske data fra forskellige datakilder som økonomisystemer, CRM, regneark og cloudløsninger samles ét sted og omdannes til forståelige rapporter og dashboards. Det giver et overblik og fælles grundlag for at arbejde mere datadrevet - hver dag.

Få mere ud af dine data med Business Intelligence
Mange virksomheder har adgang til store mængder data, men det er langt fra altid, at de udnyttes optimalt. Her spiller Business Intelligence en afgørende rolle. Med de rette BI-værktøjer og metoder kan du samle, analysere og visualisere dine data, så de bliver et aktiv, du kan handle på frem for bare at være gemt væk i systemer og databaser.
Business Intelligence gør komplekse datamængder forståelige og operationelle. Uanset om det handler om salgstal, økonomi, lagerbeholdning eller kundeadfærd, kan du få indsigt gennem overskuelige dashboards og dynamiske rapporter, som både ledelse og medarbejdere kan arbejde med. Det giver bedre mulighed for at opdage mønstre, identificere afvigelser og reagere, før udfordringer vokser sig store.
Når dine data bliver tilgængelige og let forståelige, bliver de også værdifulde. Med Business Intelligence får du et stærkere beslutningsgrundlag - både i det daglige og på det strategiske niveau. Samtidig fremmer det samarbejdet på tværs af organisationen, fordi alle arbejder ud fra den samme version af virkeligheden.
Kort sagt: Business Intelligence hjælper dig med at omsætte data til indsigt - og indsigt til handling.
Hvem bruger Business Intelligence – og til hvad?
Business Intelligence bliver brugt af mange forskellige roller og afdelinger i en virksomhed og til vidt forskellige formål. Fælles for dem alle er ønsket om bedre overblik og hurtigere beslutninger baseret på data.
Ledelsen kan bruge Business Intelligence til at følge op på strategiske mål, omsætning, budgetter og KPI’er i realtid. Det giver et klart billede af, hvordan forretningen udvikler sig, og hvor der skal sættes ind.
Økonomiafdelingen kan anvende Business Intelligence til rapportering, budgetopfølgning og nøgletalsanalyse. Det sparer tid og gør det lettere at dykke ned i detaljerne uden at skulle opbygge alt manuelt i regneark.
Salgs- og marketingteams kan bruge BI til at følge kampagneperformance, kundeaktivitet og pipeline. Det giver dem mulighed for at reagere hurtigt og optimere indsatsen løbende.
Drifts- og produktionsafdelinger kan anvende Business Intelligence til at overvåge kapacitet, ressourceforbrug og effektivitet. Det gør det muligt at identificere flaskehalse og forbedringsområder i den daglige drift.
Business Intelligence er altså et fleksibelt værktøj, der skaber værdi i hele organisationen uanset funktion og ansvar. Det handler ikke kun om tal, men om at gøre data tilgængelige og relevante for dem, der skal bruge dem.
Dataplatforme er fundamentet for Business Intelligence
For at få reel værdi ud af dine data og arbejde seriøst med Business Intelligence kræver det et solidt fundament. Det er her, dataplatforme kommer ind i billedet. En dataplatform er en teknisk løsning, der gør det muligt at samle, lagre, behandle og strukturere data ét sted. Det lyder måske simpelt, men det er en afgørende brik i arbejdet med Business Intelligence. Uden en velfungerende dataplatform risikerer du nemlig at bygge dine analyser på usikre, ufuldstændige eller uensartede datagrundlag.
I takt med at mængden af data vokser, og behovet for indsigt stiger, bliver det vigtigere end nogensinde at have styr på, hvor data kommer fra, hvordan de behandles og hvordan de præsenteres. En moderne dataplatform samler alt dette og skaber overblik, gennemsigtighed og kontrol.
Business Intelligence handler om at gøre data brugbare og skabe værdi gennem indsigt. Men for at det kan lade sig gøre, skal data være valide, opdaterede og tilgængelige. Det sikrer dataplatformen. Den fungerer som det stabile og skalerbare fundament, der gør det muligt at arbejde effektivt med rapportering og analyser, så du kan træffe strategiske beslutninger.
Dataplatforme og Business Intelligence hænger altså uløseligt sammen, hvis man vil arbejde seriøst med BI. Hvor Business Intelligence er måden, vi skaber indsigt og tager informerede beslutninger, er dataplatformen det tekniske fundament, der sikrer, at dine data er valide, tilgængelige og klar til brug – hver dag.

Sådan skaber dataplatforme værdi for forretningen
En dataplatform er afgørende for virksomheder, der ønsker at arbejde professionelt og effektivt med Business Intelligence. Den gør det nemlig muligt at samle, strukturere og gøre data tilgængelige på en ensartet og kontrolleret måde – hvilket er grundlaget for at skabe reel indsigt og værdi.
En velimplementeret dataplatform er ikke kun en teknisk rygrad, det er en forudsætning for, at Business Intelligence kan skabe konkret og målbar værdi i hverdagen.
Få vores hjælp til at komme i gang med Business Intelligence
Hos Elbek & Vejrup hjælper vi dig med at komme godt fra start med Business Intelligence uanset om du er helt ny i arbejdet med data eller ønsker at videreudvikle en eksisterende løsning. Vores tilgang kombinerer teknisk ekspertise med en stærk forretningsforståelse, så vi kan levere løsninger, der både fungerer i praksis og skaber værdi fra dag ét.
Vi tilbyder blandt andet vores Business Intelligence-løsning 365BI – en Power BI-løsning, der er målrettet virksomheder med Business Central. Her har vi allerede opbygget en datamodel og rapportpakke, der understøtter de mest brugte moduler og giver dig et hurtigt overblik over eksempelvis økonomi, salg og lager.
Men vi arbejder også bredere. Vi kan derfor skræddersy Business Intelligence-løsninger til andre systemer og datakilder, så du får præcis den indsigt, der er vigtig for din forretning. Uanset teknisk setup sørger vi for en datamodel, governance og visualisering, der hænger sammen og som kan vokse med din virksomhed. Vi kan altså hjælpe dig hele vejen - fra behovsafdækning til implementering og videreudvikling.