Lokation: Kolding

Projektleder

Hos Elbek & Vejrup er 180 engagerede og dygtige kolleger klar til at byde dig velkommen til en af Danmarks bedste arbejdspladser. Elbek & Vejrup leverer IT- og forretningsudvikling med udgangspunkt i ERP-systemet Microsoft Dynamics 365 Business Central, hvor vi er Danmarks største konsulentforretning. I Elbek & Vejrup bliver du en del af et veletableret og meget kompetent team på vores kontor i Kolding. 

Om stillingen

I rollen som projektleder skal du trives i en hverdag med forskelligartede opgaver og kommer til at arbejde med kundeprojekter ud fra vores stærke projektmetode, som du selvfølgelig får en grundig oplæring i. Du vil få berøring med mange kunder og kolleger og komme til at arbejde på tværs i organisationen. Så du skal besidde gode kommunikationsevner og kunne opbygge relationer, da du skal have meget kontakt til mange mennesker i løbet af en arbejdsuge. Der vil i stillingen være rig mulighed for faglig og personlig udvikling samt for at udvikle din karriere indenfor IT og projektledelse.  

Dine opgaver

Med udgangspunkt i din baggrund, kompetencer, interesseområder og erfaringer får du arbejdsopgaver som:

  • Planlægge og koordinere projekter samt koordinere ressourcebehov
  • Styre og følge op på aktiviteter, internt såvel som eksternt
  • Løbende og proaktiv dialog med kunder og øvrige projektdeltagere
  • Styring af løbende projekt- og styregruppemøder herunder projektstatus, rapportering og referater
  • Deltage i projektstatusmøder med leveranceejer og projektdeltagere
  • Udarbejde statusrapporter, fakturere og lave økonomisk opfølgning

Din profil

Vi forestiller os, at du har et par års erhvervserfaring fra en lignende stilling og har en uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation, administration eller IT. Derudover skal du kunne nikke genkendende til flere af punkterne nedenfor:

  • Har lyst til at gøre en forskel
  • Trives med daglig kundekontakt og evner at etablere værdifulde og langvarige kunderelationer
  • Arbejder struktureret, metodisk og har blik for detaljerne i projekterne
  • Er en ansvarsbevidst person, der både kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • Er handlekraftig, tør træffe svære beslutninger og er selv i vanskelige situationer i stand til at prioritere over for kunder og kolleger
  • Er en proaktiv person, der formår at planlægge, styre og lede projekter og løse konkrete opgaver
  • Er fleksibel og omstillingsparat til en hverdag med forskelligartede opgaver
  • Er proaktiv, dedikeret og engageret med stort fokus på at levere service af en høj kvalitet til vores kunder

 

Vi tilbyder dig

  • Job hos Danmarks førende Microsoft Dynamics 365 Business Central konsulentforretning
  • Mulighed for at købe aktier i virksomheden, som allerede 80% af vores medarbejdere har
  • Blive en del af en succesfuld ejerledet virksomhed med højt til loftet og hurtig beslutningstagning
  • Personlig udvikling samt individuelt karriere- og udviklingsprogram (inkl. mentorordning)
  • Fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar og mulighed for at arbejde hjemme
  • En arbejdsplads med stor fokus på arbejdsglæde samt medarbejdertrivsel og -engagement i konstant udvikling
  • Gode medarbejderforhold med sund mad i kantinen, og en lang række personalearrangementer blandt andet julefrokost og sommerfest samt diverse sportsaktiviteter
Stillingsopslag Section

Send din ansøgning i dag

Det er nemt at søge job hos os. Du skal blot sende dit CV og en kort præsentationsvideo (max. 3 min.), hvor du fortæller om dig selv og din motivation for jobbet samt hvad der gør dig til en god projektleder. Du skal sende det til job@elbek-vejrup.dk og skriv venligst ”Projektleder Kolding” i emnefeltet. Deadline er den 1. juni 2025. Vi vil gerne besætte stillingen hurtigst muligt, så vi behandler indkomne ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sophie Myhrmann på smy@elbek-vejrup.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Forside Citat