Hos Elbek & Vejrup har vi etableret EV TalentAcademy, der er vores uddannelsescenter for elever, studentermedhjælpere og praktikanter. Vi ser en stor værdi i at håndplukke talenterne i deres studietid, og grundtanken for akademiet er, at forløbene i sidste ende fører til ansættelse.

Christopher Franklin Jørgensen er et af disse talenter. I januar 2019 startede han som praktikant hos os, hvorefter han blev ansat som studentermedhjælper. Da hans studietid var ovre, startede han op i en fuldtidsstilling som udvikler den 1. august 2019. Herunder fortæller Christopher med egne ord om forløbet i EV TalentAcademy som praktikant og studentermedhjælper:

"Allerede ved det første interview oplevede jeg en professionel men afslappet atmosfære. Jeg begyndte hurtigt at få nogle opgaver, der gjorde det muligt for mig at levere noget til kunder fra start, uanset opgavestørrelse. Det var et tiltrængt skift fra studierne, og pludselig blev mit arbejde håndgribeligt og virkeligt.

Jeg fik tilknyttet en mentor, som fra starten stod klar til at svare på spørgsmål, og både min leder og mentor har været gode til at skabe en åben kultur med plads til spørgsmål og vidensdeling. De lærte mig, at ingen spørgsmål er dumme spørgsmål, og at det er vigtigt at lære af hinandens fejl. Min mentor var rigtig god til at introducere mig til det sociale. På det faglige har de andre udviklere i mit team været meget tålmodige og klar til at uddybe. De har gjort det muligt for mig at levere fra begyndelsen, og allerede tidligt fik jeg mulighed for at have et indlæg til EV TechDays og præsentere for sælgerne, fordi jeg delvist kunne tage ejerskab for et produkt. Jeg har følt mig inddraget og taget alvorligt, og jeg er meget glad for at være en del af CSI-teamet.

Særligt én kollega har spillet en stor rolle i min hovedopgave, og han har afsat en del timer til, at vi har kunnet arbejde på opgaven, tænke højt med hinanden og hjulpet mig godt på vej. Jeg har været meget glad for muligheden for at kunne komme på nogle nye projekter i Business Central og være en del af den nyeste udvikling.

Elbek & Vejrup er et rigtig godt sted at være. Jeg har fået gode kolleger og er blevet mødt med åbne arme af alle. Man kan godt mærke, at titlen som Danmarks Bedste Arbejdsplads er velfortjent. Det gode arbejdsmiljø er ikke forceret eller kunstigt, det kommer ikke kun fra ledelsen, men er hele den kultur Elbek & Vejrup har, som kommer til udtryk alle steder i organisationen. Der er en behagelig atmosfære, og der udvises en naturlig interesse for kolleger, og jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet at blive mødt med negativitet. Alt dette gør Elbek & Vejrup til et rart sted at være. Jeg føler, at jeg har været meget heldig at få min praktik her, og jeg ser frem til at fortsætte min faglige udvikling hos Elbek & Vejrup."