E&V Ejendom søger ejendomsadministrator til indbydende og velfungerende kontorbygninger i Aarhus Nord.
Hvis du kan sætte flueben ud for følgende fire punkter, så er det bare at søge hurtigst muligt:
- Jeg har erfaring som ejendomsadministration, håndværker eller er selvudlært ”gør-det-selv”-mand/kvinde
- Jeg har hænderne rigtigt skruet på
- Jeg kan godt lide selv at gå til hånde, men kan også godt lide at sætte andre i gang
- Jeg er positiv, pligtopfyldende og ansvarsfuld og får fulgt opgaverne til dørs
Jobbet som ejendomsadministrator hos os byder på en bred vifte af spændende arbejdsopgaver og ansvarsområder, hvor dine arbejdsdage aldrig vil være ens. Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for ekstra aften- og weekendvagter.