Ledige stillinger

ERP-konsulenter med erfaring fra bygge- og anlægsbranchen

  • Har du erfaring fra bygge- og anlægsbranchen som projekt controller, fra en økonomifunktion eller noget helt tredje?
  • Er du klar til at rykke over på den anden side af bordet og forfølge en karriere som ERP-konsulent?
  • Vil du være med til at implementere IT-styringsværktøjer i bygge- og anlægsbranchen?

Så er du måske den konsulent, vi søger til vores team ’Bygge & Anlæg’ i Aarhus og Ballerup.

Din profil

Vi søger en ny kollega, som kan sætte flueben ved nogle af følgende punkter:

  • Har erfaring fra en installatørvirksomhed eller bygge- og anlægsbranchen
  • Har været superbruger af et ERP-system eller været involveret i implementering af tilsvarende forretningsløsninger i en bygge- og anlægsvirksomhed.
  • Er topmotiveret for at blive ekspert i forretningsrådgivning inden for forsyningsbranchen med udgangspunkt i Microsoft Dynamics 365 Business Central
  • Kan finde vej fra idé til handling og være med til at designe og levere værdifulde løsninger til vores kunder
  • Har et brændende ønske om at gøre en forskel for vores kunder

Elbek & Vejrup

Elbek & Vejrup søger nye kolleger med branchekendskab inden for bygge- og anlægsbranchen, som gerne vil prøve kræfter med rollen som konsulent og med at optimere vores kunders forretninger gennem IT.

Som ERP-konsulent vil du med udgangspunkt i Elbek & Vejrups markedsledende brancheløsning, Dynamics 365 Business Central fra Microsoft, komme til at arbejde med implementering af forretningsløsninger i store og mellemstore danske entreprenør- og installatørvirksomheder. Her er du som konsulent med til at analysere og afstemme kundens behov til nye forretningsløsninger, implementere løsningerne og sikre optimal udnyttelse hos kunden.

Det er absolut et plus, at du har erfaring med Dynamics 365 Business Central eller Dynamics NAV. Desuden er det et must, at du har modet, lysten og viljen til at blive ekspert i vores løsninger indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Vi forestiller os, at du har stor indsigt i branchen, idet du har arbejdet internt i en entreprenør- eller installatør virksomhed i en funktion med involvering i sagsopfølgning, sags- og entreprisestyring eller lignende.

Vi garanterer, at vi tager godt imod dig, så du får den nødvendige uddannelse, en god mentor og en masse dygtige kolleger, der står klar med åbne arme og klæder dig på til jobbet som konsulent i et stærkt team.

Stillingsopslag Section

Bliv en del af Elbek & Vejrup

Hos Elbek & Vejrup er 150 engagerede og dygtige kolleger klar til at byde dig velkommen til en af Danmarks bedste arbejdspladser. Elbek & Vejrup er overordnet kendetegnet ved et stærkt og engageret kollegialt fællesskab på tværs af roller og teams, hvor gensidig faglig sparring vægtes højt.

Vi tilbyder dig følgende:

  • Blive en del af Danmarks førende og mest dedikerede Microsoft Dynamics 365 Business Central-virksomhed
  • Blive en del af Europas 2. Bedste Arbejdsplads 2019, Danmarks Bedste Arbejdsplads 2018 og IT-Branchens Bedste Arbejdsplads 2017+2018.
  • Personlig udvikling samt individuelt karriere- og uddannelsesprogram og en tilknyttet mentor
  • Deltage i Elbek & Vejrups vidensdelingsnetværk og EV Directions, hvor den nyeste viden præsenteres
  • Blive en del af en succesfuld ejerledet virksomhed med højt til loftet og hurtig beslutningstagning
  • Fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar og mulighed for at arbejde hjemme
  • Gode medarbejderforhold der blandt andet inkluderer massage- og fysioterapiordning, verdensklasse kantineordning og en lang række personalearrangementer med høj deltagerprocent
Stillingsopslag Section2

Send din ansøgning i dag

Det er nemt at søge job hos os. Send dit CV og en motiveret ansøgning eller blot 5-10 linjer om dig selv til job@elbek-vejrup.dk og skriv venligst "Bygge & Anlæg" i emnefeltet. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder & Markedschef, Ole H. Andersen, på oea@elbek-vejrup.dk eller 52 14 19 24.

Forside Citat