Ledig stilling

Kollega søges til support-team

  • Finder du arbejdsglæde i at hjælpe kunderne helt i mål?
  • Er du IT-superbruger og vant til at rådgive samt supportere?
  • Trives du i en hverdag hvor kundernes behov er dit primære fokus?

...så er du måske den nye kollega, vi søger til vores support-team i Aarhus. 

Din profil

Vi forestiller os, at der er mange veje, der kan have ført dig til rollen som supporter hos os. Du sidder for eksempel som IT-superbruger, og du er vant til at rådgive og supportere. Vigtigst af alt skal du finde glæde i at hjælpe vores kunder, og du skal trives i en hverdag, hvor kundens behov er dit primære fokus.

Derudover skal du kunne genkende dig selv i nedenstående:

  • Du har et stort servicegen og er drevet af at ville hjælpe kunderne helt i mål
  • Du er grundig og tager ansvar for kvaliteten af dine egne opgaver som altid laves til tiden
  • Du er nærværende og kan skabe tætte relationer til kunder såvel som dine kolleger
  • Du kan bevare overblikket og koncentrationen, når der er mange samtidige opgaver
  • Du trives med gentagelse og faste rammer i dagligdagen

Opgaver

Elbek & Vejrup søger en ny kollega, der finder arbejdsglæde i at yde fantastisk kundeservice og hjælpe kunderne helt i mål. Din primære rolle bliver at supportere Elbek & Vejrups eget udviklede produkt EV SmartKlik med over 15.000 daglige brugere, der hovedsageligt benytter produktet til tidsregistrering og planlægning.

Med de mange brugere opstår der helt naturligt mange spørgsmål, og du bliver den bærende supporter, som har svarene klar. I andre tilfælde må du være detektiven, der går på opdagelse i systemet eller hos dine kolleger for at finde en løsning.

Med andre ord kommer du til at hjælpe vores gode og loyale kunder med at udnytte deres EV SmartKlik til fulde.

Du vil få en grundig oplæring i systemet, og herefter kan du se frem til en struktureret hverdag.

Elbek & Vejrup

Elbek & Vejrup er en velkonsolideret virksomhed med 180 engagerede og dygtige kolleger klar til at byde dig velkommen til en af Danmarks bedste arbejdspladser. Elbek & Vejrup er overordnet kendetegnet ved et stærkt og engageret kollegialt fællesskab på tværs af roller og brancheteams, hvor gensidig faglig sparring vægtes højt.  

Du bliver en del af en arbejdsplads med højt til loftet og hurtig beslutningstagning, hvor faglig udvikling og arbejdsglæde er i fokus. De gode medarbejderforhold inkluderer blandt andet massage- og fysioterapiordning, verdensklasse kantineordning og en lang række personalearrangementer med høj deltagerprocent.

 

Stillingsopslag Section

Send din ansøgning i dag

Det er nemt at søge job hos os. Send dit CV og en motiveret ansøgning eller blot 5-10 linjer om dig selv til job@elbek-vejrup.dk og skriv venligst "Support" i emnefeltet. Deadline er mandag den 16. oktober 2022. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sophie Myhrmann på 28 59 09 64 eller smy@elbek-vejrup.dk.

 

Forside Citat