I Elbek & Vejrup prioriteres samarbejde med uddannelsesinstitutionerne højt, og vi stiller gerne viden og ressourcer til rådighed for studerende. I efterårssemesteret 2019 har Michelle Kristiansen, som studerer Erhvervsøkonomi med tilvalg i humanistisk organisationsudvikling på Aarhus Universitet, skrevet sin bacheloropgave i samarbejde med Elbek & Vejrup.

Michelles opgave tog udgangspunkt i Elbek & Vejrups eksterne employer branding, og hun har i den forbindelse interviewet en række medarbejdere i Elbek & Vejrup.

Michelle siger om samarbejdet:

"Jeg valgte Elbek & Vejrup, da mit indtryk var, at de er en utrolig spændende virksomhed, og samtidig er de utrolig dygtige til det, de laver. Min opgave fokuserede på deres eksterne employer branding, hvilket de i HR-afdelingen gør meget for nu, men på sigt vil gøre endnu mere i. Emnet er spændende, da mange virksomheder - især i IT-branchen - står med udfordringen om at tiltrække og fastholde medarbejdere, grundet mangel på arbejdskraft. Dog er det en udfordring, som Elbek & Vejrup hele tiden forsøger at imødekomme og efter mit indtryk også lykkedes ret godt med.

I min undersøgelse af virksomhedens employer brand fandt jeg frem til, at medarbejdere i dag forholder sig mere kritisk til virksomheder og derfor undersøger virksomheden i større grad. Det stiller større krav til virksomheden, og det er derfor en stor fordel at have et positivt employer brand, men som også er reel.

Elbek & Vejrup har gennem samarbejdet været meget hjælpsomme og imødekommende. Generelt er jeg blevet mødt af en utrolig god atmosfære, når jeg har været ude i virksomheden.

Det har været utrolig lærerigt og spændende at få indsigt i, hvordan de undersøgte aspekter fungerer i den virkelige verden. En stor tak til Elbek & Vejrup."

Tak til Michelle for det gode samarbejde, og stort tillykke med den flotte karakter.