I dag stiller vi skarpt på seniorudvikler Ib Morum, der havde første dag i Elbek & Vejrup 2. december 2019.

Ib har arbejdet med Navision siden 1998 og kommer derfor med stor erfaring. Han har været væk fra branchen de sidste 11 år, hvor han bl.a. har siddet som IT-chef hos SSG. Lysten til at vende tilbage til arbejdet med Navision meldte sig dog, og i dag er vi derfor så heldige at have Ib siddende som seniorudvikler i Professional Services i Herlev. Her er Ib blevet taget rigtig godt imod af sine nye kolleger: ”Der er plads til store armbevægelser, og man bliver altid hørt – også selvom man er ny.” En anden kvalitet, som Ib sætter stor pris på hos sine kolleger, er, at der er plads til, at man kan fortælle, når man har gjort noget godt – og der er altid ros at hente.

Ib mødte faktisk nogle af sine kommende kolleger allerede ved NAV TechDays i Antwerpen i november. ”Allerede i Antwerpen, som helt ny mand, følte jeg mig rigtig godt taget imod. Og så var det rart, at jeg allerede havde sat ansigt på mange, da jeg havde min første arbejdsdag”. Ib understreger dog, at han er sikker på, at han var blevet taget ligeså godt imod, selv hvis han ikke havde været med i Antwerpen: ”Vi er enormt gode til at tage os af og inkludere en ny kollega. Se, nu siger jeg allerede ’vi’ – vi er bare gode til at tage os af hinanden!”, siger Ib og smiler.

Udover den sociale kultur og værdisættet hos Elbek & Vejrup, så roser Ib særligt IT-afdelingen: ”Den interne IT-afdeling er konge! Det spiller bare max i forhold til, hvad jeg har oplevet tidligere.” Og med Ibs faglige baggrund må det siges at være et kompliment!

Til EV Directions i december bed Ib også mærke i den gode kultur, der kendetegner Elbek & Vejrup. Han beskriver dagen som en ’super dag’, hvor alle havde mulighed for at komme på banen, og hvor han som nyansat heller ikke var bange for at byde ind. For i Elbek & Vejrup er vi, som Ib siger, helt fantastiske til at tage imod nye medarbejdere.

Vi er meget glade for, at Ib er blevet en del af Elbek & Vejrup!