Elbek & Vejrup kan tilføje endnu en fjer i hatten, når det kommer til imponerende kåringer. Den klare strategi, et fantastisk sammenhold, dyb specialisering og kontinuerlig udvikling af kompetencer har været medvirkende til, at Danmarks bedste arbejdsplads, Elbek & Vejrup, nu er blevet tildelt en imponerende andenplads ved kåringen af Europas bedste arbejdspladser.

Kåringen er foretaget af Great Place to Work, som analyserer og certificerer virksomheder globalt og dermed sætter standarden for exceptionelt gode arbejdspladser. Prisen blev overrakt og uddelt den 5. juni, hvor administrerende direktør Niels Elbek og HR-chef Anders Pallesen deltog i et storstilet awardshow på rådhuset i Stockholm og modtog hæderen på scenen.

Prisen landede hos Elbek & Vejrup som kulminationen på flere års målrettet fokus på medarbejdertrivsel og udvikling af deres faglige kompetencer. Ifølge medarbejderne er Elbek & Vejrup ganske enkelt en enestående arbejdsplads. Således svarer 99 pct. af medarbejderne 5 ud af 5 på spørgsmålet: Alt taget i betragtning er det et rigtigt godt sted at arbejde.

Administrerende direktør Niels Elbek svarer klart og tydeligt, når han bliver spurgt, hvorfor netop Elbek & Vejrup ender som Danmarks bedste og Europas næstbedste arbejdsplads. Opskriften på succesen skal nemlig findes i virksomhedens simple strategi:

”Vores strategi har fra starten af virksomhedens 23-årige historie været enkel. Vi skal være de dygtigste i Danmark inden for vores felt, for dermed opnår vi følgende to virkninger: Vi kan tiltrække branchens dygtigste folk og det er nemmere at få kunder, når du tilbyder de bedste kompetencer. Den strategi holder endnu, og vi beholder strategien.”

Vil du også være en del af Danmarks bedste arbejdsplads 2018 og nu Europas anden bedste arbejdsplads 2019? Se alle vores ledige stillinger her

Du kan se hele listen over Europas bedste arbejdspladser 2019 her.